Det lærte vi af Søren Pinds raseri: Måske vi alle bare skal acceptere, at SAS skal dø

Når de ansatte i SAS tilsyneladende mener, at de statslige ejere skal sørge for at forebygge tidligere finansminister Bjarne Corydons (S) idé om konsekvenspædagogik, der kan sikre et lønsomt SAS, så er der intet håb om ro om SAS. Og et selskab, hvor der er uendelig uro, konflikt og strejke har i længden ikke en chance, men må dø.

Nuværende og tidligere SAS-ansatte mødes foran Christiansborg og markere deres utilfredshed med SAS's ledelsen og dens planer. Det kan være, at skiltet er korrekt, nemlig at SAS må forsvinde, hvis de ansatte og ledelsen i SAS ikke nogensinde kan blive enige. Mathias Eis

Søren Pind står måske allerede med æren som indehaver af årets raseriudbrud.

Den tidligere venstrepolitiker og minister var vred, meget vred, da han op til sin vinterferie blev udfordret af den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse blandt bagagefolkene i SAS. Man kan sagtens sætte sig ind i, hvad der sker med blodtrykket, når ferien truer med at blive spoleret af aflyste fly, og når man bliver sendt afsted til fremmede lande uden sin kuffert; Pind tilbød øjensynligt at bære sin egen bagage. Også sjovt.