Det gule cirkus bliver ikke en økonomisk succes. Men velkommen alligevel

Historien er brolagt med sportsbegivenheder, der ender med – rent økonomisk – at blive hvide elefanter, der tynger værtsbyens økonomi og udviklingsmuligheder i mange år frem. Nu kommer Tour de France så til København, båret af en fortælling om alle de mange økonomiske gevinster. Det holder heller ikke denne gang. Men derfor er det måske ikke så skidt endda.

Den franske ambassade på Kgs. Nytorv er god til at bruge sin facade som reklamesøjle. Den gule reklame for Tour de France er helt oplagt. Liselotte Sabroe

I Barcelona venter man. Med en kombination af glæde over genkomsten af sommerens gæster og den tilhørende omsætning og frygt for, at det igen udvikler sig til den masseturisme, som mange byer i Sydeuropa gjorde oprør mod før coronatiden. Nu har indbyggerne ikke længere byen for sig selv.

Barcelona er en succeshistorie, men det var ikke skrevet i stjernerne, at det skulle være sådan.