Derfor kan hvidvaskerne ånde lettet op

Politikere over en bred kam gik til angreb på bankerne og den sløje hvidvaskkontrol – med rette. Men man glemte at følge op og afsætte de nødvendige ressourcer. Det har betydet skønne spildte milliarder i bankerne. Den nationale strategi er ganske enkelt slået fejl.

Det er forståeligt, at justitsminister Nick Hækkerup (S) ser betuttet ud. Han måtte stille til offentlig spanking hos Statsrevisorerne. Den store, forkromede indsats mod hvidvask er slået fejl. Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix/Arkiv

Jamen, for pokker, politikere. Det hænger jo ikke sammen.

Den stort anlagte nationale strategi til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme er slået fejl. Ganske enkelt slået fejl. Der er ellers ikke blevet sparet på de store ord og gode intentioner. Men som bekendt buldrer tomme tønder mest.