Virker indberetninger om hvidvask i grunden?

Hvidvask og terrorfinansiering er et helvede i bankerne – og dermed i samfundet. Der er behov for nye kampenheder. Men ideen om et særligt, superhemmeligt rum i finansen til udveksling af information er ikke nødvendigvis svaret.

Medie: Estisk myndighed vil lukke Danske Bank i Estland
Bankerne vil etablere et hemmeligt rum sammen med offentlige myndigheder til at bekæmpe af hvidvask. Fold sammen
Læs mere
Foto: Iints Kalnins

Umiddelbart lyder det som den mest oplagte idé. At kreere det hemmelige rum i finansen.

En superfortrolig bankboks, hvor særligt udpegede personer fra banker og myndigheder som eksempelvis Finanstilsynet, Bagmandspolitiet, FET, PET og Skattestyrelsen kan dele oplysninger om danske og udenlandske banditter for på denne måde at komme nogle af de finansielle svindlere til livs.

Decideret tåbeligt er det jo, hvis én bank smider en suspekt kunde ud af butikken, men ikke må informere den suspekte kundes nye bank om, at der er kriminelle ugler i mosen. Så ja, i en tid, hvor der er blæst til kamp mod hvidvask og terrorfinansiering, er det oplagt at skabe en sådan slagkraftig kampenhed og give den tilstrækkeligt med muskler.

Men-men-men. Det er godt nok en farlig vej at komme ind på. Og da især i et samfund som det danske, hvor vi i den grad værner om datasikkerhed og sikkerhed for, at personfølsomme oplysninger ikke lander de forkerte steder. Risiko for misbrug og det store uhyre, overvågningssamfundet, hviler som en tung skygge over en eventuel etablering af dette hemmelige rum i finansen.

»Det er godt nok en farlig vej at komme ind på.«


Al ære og respekt for, at bankerne via brancheorganisationen Finans Danmark konkret kommer på banen. En bekræftelse på, at bankerne selv har en ægte vilje til at gøre kampen mod hvidvask og terrorfinansiering meget mere effektiv, end det har været tilfældet hidtil.

I parentes bemærket må man sige, at det har taget lidt for lang tid at komme til denne erkendelse. Men OK, samtidig med oprydningen i skandalerne bagud er det også tiden at blive klogere og gøre det bedre i fremtiden.

Finans Danmark nedsatte i 2018 en Hvidvask Task Force-gruppe med juraprofessor Linda Nielsen i spidsen, som ventes at lægge et konkret forslag på bordet senere på året, sandsynligvis i december. Det har foreløbig fået den mundrette titel: »Den Fælles Efterretningsenhed for Hvidvask og Terrorfinansiering«.

Men allerede nu er det politiske lobbyarbejde gået i gang. Der er nemlig tale om ganske vidtgående lovgivning. Inspirationen kommer fra Storbritannnien, som siden 2015 har haft en sådan enhed, JMLIT, der går på tværs.

Denne enhed har siden starten kørt 500 sager, foretaget 130 anholdelser og beslaglagt 13 millioner pund eller lidt over 100 mio. kroner. Det betegner Finans Danmark som en succes. Bom-bom-bom. Ingen tvivl om, at en enhed som JMLIT kan have en afskrækkende effekt på potentielle kriminelle, men set udefra synes de opnåede resultater i JMLIT beskedne.

Samtidig vil jeg tro, at vi i Danmark har et mere anstrengt forhold til frygten for overvågningssamfundet, end det er tilfældet i Storbritannien. Den store opgave er at finde en balance, en slags cost-benefit-analyse af indsats, udbytte og øget bureaukrati.

Spørgsmålet er, om vi har den tilstrækkelige effektivitet i de foranstaltninger, vi allerede har sat op i Danmark. Eksempelvis med den eksplosion af indberetninger til det særlige hvidvasksekretariat, der hører hjemme under Bagmandspolitiet.

Årlige indberetninger nærmer sig 40.000, altovervejende fra banker. Disse indberetninger bliver fordelt til PET, Skattestyrelsen, politikredsene, og nogle bliver i Bagmandspolitiet. Foreløbigt har udkommet af denne indberetningseksplosion været til at overse.

Den hårde dom er, at indberetningsraseriet i bankerne har den konsekvens, at sagerne sander til i de offentlige (underbemandede) kontorer.

Indrømmet, noget må gøres for at komme den stigende økonomiske kriminalitet bare nogenlunde til livs, men det skal godt nok gøres med stor omtanke.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Indberetningsraseriet i bankerne har den konsekvens, at sagerne sander til i de offentlige (underbemandede) kontorer.«