Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Coronatidens erhvervsledere kan lære af fyrsten

Coronakrisen har vendt op og ned på alt, men efter krisen vil erhvervslederens kerneopgave være den samme: Det handler om at prioritere ressourcer – og om at lede mennesker.

Ligesom fyrsten af Salina i klassikeren »Leoparden« har dronning Margrethe vist blik for det lange perspektiv – og nødvendigheden af at undgå panik i nuet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Erhvervslederen var en fyrste i slutningen af det 19. århundrede – almægtig og lunefuld, både herremand og filantrop. I det 20. århundrede blev erhvervslederen til en ingeniør, der formede samfundet i industriens billede.

Derefter var han kortvarigt en slags politiker, der agerede på ejernes vegne og sendte overskuddet tilbage til investorerne. Og nu er erhvervslederen en art NGO-aktivist, der arbejder for at frelse verden. Eller hvad?

Tiderne skifter, men opgaven er i bund og grund den samme: at lede mennesker og disponere over ressourcer. De politiske omgivelser har ændret sig. Men tiderne er måske ikke så omskiftelige endda. Det er værd at huske midt i en epidemi, hvor vækkelsesprædikanter forsøger at fremmane billeder af et helt nyt samfund post-corona.

I maj 1860 stod den sicilianske fyrste af Salina, »Leoparden«, over for en gigantisk omvæltning. Nye nationale og liberale strømninger blæste ind over den italienske halvø. Garibaldis rødskjorter ville snart erobre kongeriget Begge Sicilier med henblik på at samle Italien. Og nu havde fyrstens nevø og favorit, Tancredi Falconeri, sluttet sig til oprørerne ...

Dertil kom nogle lige så ubehagelige forandringer i takt med, at familiens formue smuldrede væk sammen med feudalismen. Datidens erhvervsleder var i knibe.

Både store erhvervsfolk og almindelige dødelige gør klogt i at læse Giuseppe Tomasi di Lampedusas store klassiske roman »Leoparden«, såvel for underholdningen som for ledelsesfilosofien. (Ellers se den som film med Burt Lancaster og Claudia Cardinale).

Spændingen ligger i overgangen fra gammelt til nyt. I første kapitel konfronterer fyrsten sin nevø. »En Falconeri må stå på vor side, på Kongens,« insisterer den gamle patriark. »På Kongens side selvfølgelig, men hvilken konge?« svarer unge Tancredi. »Hvis ikke vi også er med, så ender det bare med, at de andre skaffer os en republik på halsen. Hvis vi vil have, at alt skal forblive, som det er, så må vi ændre alt«. Datidens NGO-aktivist var realist.

For selv om Tancredi har sluttet sig til oprørerne i røde skjorter, er det i praksis kongen af Sardinien-Piemonte, der trækker i trådene. Og selv om det nye styre bygger på frie valg, indsniger mistanken om valgsvindel sig straks. Sicilien ændrer sig ikke så let, og det skal skjules. Mange har gjort sig forestillinger om at sluse Sicilien ind i verdenshistoriens strøm – fra muhamedanske imamer og kong Rogers riddere til spanske vicekonger og reformvenlige embedsmænd.

»Leoparden«, Guiseppe Tomasi di Lampedusas klassiske roman om Italiens samling, rummer mange lærestykker for nutidens erhvervsledere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gyldendal.

»Sicilianerne vil aldrig forbedre sig, af den simple grund, at de tror, de er perfekte: Deres forfængelighed er stærkere end deres armod,« lyder fyrstens ironiske og desillusionerede ræsonnement. Lidt ligesom danskerne?

Fyrsten erkender sine begrænsninger koncentrerer sig om at påvirke det, han kan påvirke: sine nærmestes mulighed for at manøvrere gennem omvæltningerne – til nogles lykke og andres fortrydelse og bitterhed. Han fravælger sine børn i ledelsen af »familievirksomheden«. Og han vælger at lukke en ny »investor« indenfor.

For nylig gav dronning Margrethe et interview i anledning af sin 80 års fødselsdag, hvor hun frarådede befolkningen at gå i panik. Dronningens holdning bunder i, at hun livet igennem har interesseret sig for historie.

»Så har man nogle ret lange perspektiver. Og så ved man, at ting forandrer sig,« sagde majestæten.

Hun bed mærke i forandringerne, hvor fyrsten af Salina bed mærke i det uforanderlige. Men begge har de blik for det lange perspektiv og nødvendigheden af at tilpasse sig frem for at gå i panik. Det kan også erhvervsledere lære af, uanset om de er fyrster, ingeniører, »politikere« eller aktivister. Det er ikke den stærkeste, der overlever, men den mest tilpasningsduelige.

Christopher Arzrouni er rådgiver for tobaksvirksomheden Phillip Morris og tidl. særlig rådgiver for daværende finansminister Kristian Jensen (V)