Jensens Bøfhus mod 3F. Den bitre konflikt mellem de to er en vigtig påmindelse om at tænke sig om en ekstra gang, hver eneste gang nogen nævner ordet arbejdsmarked eller den danske model.
Den enkle sandhed er, at arbejdsmarkedet er den moderne erhvervsjournalistiks svar på Mellemøsten. De færreste fatter, hvad der egentlig foregår, og det, der er sort, kan være hvidt – og omvendt. Hertil kan man så føje den sidste observation, som er, at en konflikt som Jensens Bøfhus mod 3F udløser ekstremt stærke følelser på begge sider.