Tabellerne i Natos årsrapport viser en udvikling i retning af det, som amerikanske præsidenter har agiteret for i årevis:
Flere lande i alliancen når det fælles mål, om at udgifter til forsvar skal udgøre mindst to procent af deres bruttonationalprodukt (bnp), som er et mål for et lands værditilvækst.
Det fremgår af årsrapporten for 2020, som generalsekretær Jens Stoltenberg præsenterede tirsdag, at 11 lande har nået målet. Sidste år var det ni lande.
En årsag er, at landenes økonomier er skrumpet på grund af pandemien.
»Hovedårsagen er øgede investeringer i forsvar. Men det er rigtigt, at i 2020 er flere lande kommet over målet på to procent af bnp, fordi bnp-estimaterne er faldet,« siger Stoltenberg.
Derfor vil billedet også kunne ændre sig igen, konstaterer generalsekretæren.
Flertallet af medlemslande, herunder Danmark, ligger under målet om to procent.
Stoltenberg tilføjer, at der igen sidste år skete en reel stigning i de samlede forsvarsudgifter over hele alliancen.
»Disse tal og tabeller i årsrapporten viser, at der har været en stigning i forsvarsbudgetterne i alle alliancens lande siden 2014,« siger Stoltenberg.
NATO-landene brugte 930 milliarder euro på forsvar i 2020. Det er en stigning på 2,7 procent i forhold til året før. Det viser rapporten.
Set med danske briller er der også en nyhed i rapporten. Danmark opfylder nu et fælles NATO-mål for, at materielindkøb skal udgøre mindst 20 procent af de samlede forsvarsudgifter. Det er et af tre hovedmål i alliancen.
Forsvarsministeriet oplyser, at det primært skyldes indkøbet af kampflyene F-35. Desuden er det anskaffelsen af den pansrede mandskabsvogn Piranha V, et nyt artillerisystem, lastvogne og opgradering af kampvognen Leopard 2.
»Vi ser nu effekten af det forsvarsforlig, som vi indgik i 2018. Vores forsvarsudgifter stiger. Ikke bare som andel af bnp, men også i kroner og ører. Det samme gælder vores investeringer i nyt materiel, som Nato efterspørger,« siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) i en skriftlig udtalelse.
»Vi er derfor på vej, men vi er ikke i mål. Vi kommer til at bruge flere penge på forsvaret og på nyt materiel i fremtiden.«
18 lande opfylder målet for materielindkøb.
Mens Donald Trump var præsident i USA indtil tidligere i år, var der flere gange en usikkerhed om niveauet af USAs engagement i alliancen.
Joe Biden har endnu sit første topmøde i Nato til gode som præsident for USA, men foreløbig har han signaleret en markant større vilje til internationalt samarbejde end sin forgænger.
»Jeg vil ikke tage forskud på de diskussioner, der vil finde sted senere i år, når stats- og regeringscheferne mødes. Men jeg er sikker på, at de vil træffe beslutning om at styrke Nato yderligere,« siger Stoltenberg.
Han fremhæver, at medlemmerne i Nato de seneste år har haft flere aktiviteter. Derfor bør Nato, siger han, også bruge flere penge sammen.
»Det handler om, at vi viser over for vores befolkninger – og over for potentielle fjender – at vi står sammen, og vi er stærke på afskrækkelse og forsvar,« siger Jens Stoltenberg.
Natos næste topmøde holdes i Bruxelles senere i 2021.
/ritzau/
