Kan du huske dengang, verden var lukket ned? Hvor fly var et sjældent syn på himlen, og du brugte timer på at kæle for en surdej? Det føles allerede som år siden. For nu står vi jo her: På grænsen til normalen med en fadøl i den ene hånd og en flybillet i den anden.

Men heldigvis klogere. Mere omstillingsparate. Og mere klimabevidste. Eller hvad?

Coronakrisen gav os grønnere adfærdsmønstre. Møder blev klaret online. Vi læste dokumenter på skærmen i stedet for at printe dem ud. Vi lavede madplaner og handlede lokalt – færre gange om ugen. Og vi blev bedre til at undgå madspild og købe overskudsvarer.

Forklaringen kan langt hen ad vejen tillægges nye vaner og rutiner – mange af dem afledt af mere tid. Men den tid er allerede igen blevet en knap ressource. Og det kan mærkes.

Derfor har vi en fælles forpligtelse til at sætte ind nu, mens der stadig er momentum, så vi kan fastholde og dyrke den bæredygtige adfærd.

Men hvordan skal vi gribe det an?

Vi skal starte med at plukke de lavthængende frugter

At yde en indsats for klimaet er generelt forbundet med stor kompleksitet og store offeromkostninger. Regeringen forsøgte sig med kødfrie dage i offentlige kantiner. Det gik ikke så godt.

Så lad os i stedet fokusere på de løsninger, som ikke kræver, at vi giver afkald på noget.

I foråret 2020 anbefalede Project Drawdown, som fokuserer på effektive klimaløsninger, 76 indsatsområder, der ville kunne reducere CO₂-udledningen med op til 87 procent over de kommende årtier. Reducering af madspild lå på førstepladsen.

Det gjorde det, fordi madspild er en gigantisk klimasynder. Men også fordi der findes en konkret løsning på problemet, som tilmed kommer alle til gode. Vi skal jo sådan set bare sikre, at maden finder vej til sultne maver frem for skraldespande og containere.

Og den gode nyhed er, at danskerne er topmotiverede for at løse problemet – godt hjulpet på vej af coronakrisen.

Heidi Boye

»Det danske folk er godt oplyst og meget motiveret for at ændre adfærd. Men vi har brug for kærlige skub, der kan hjælpe os videre i den rigtige retning.«

---

Inden pandemien kom buldrende, gennemførte Epinion en undersøgelse for Too Good To Go, som viste, at 88 procent gerne vil gøre mere for at bekæmpe madspild. I august 2020 slog en undersøgelse fra Danmarks Statistik fast, at hver sjette dansker reducerede sit madspild via en app i de coronaprægede forårsmåneder i 2020. Og i december 2020 viste en undersøgelse foretaget af Teknologisk Institut, at 18,5 procent af danskerne reducerede deres madspild under pandemien.

Vores egne erfaringer hos Too Good To Go bekræfter tendenserne. Men nu kan vi mærke, at de gode vaner er på retræte. Der er derfor behov for, at de autoriteter og aktører, der spiller en rolle i vores hverdag, hjælper os med at fastholde dem.

Adfærdsændringer kræver kærlige skub og konstante remindere

Vi har ganske enkelt brug for, at det helt store nudgingmaskineri kommer i spil.

Nudging er små greb i hverdagen, som får os til at ændre adfærd ubevidst.

Utallige forsøg har vist, at størrelsen på din tallerken er afgørende for, hvor meget mad, du øser op. Jo større tallerken, jo mere mad, og jo mere madspild. Et godt eksempel på nudging er derfor at skifte tallerkenerne ud medmindre i for eksempel medarbejderkantiner. Og at gøre det muligt og nemt for medarbejderne at købe rester fra buffeten med hjem.

Vi kunne jo starte i de offentlige kantiner, som allerede har stort fokus på madspild, så de kan statuere et eksempel.

Nudging bør også finde vej til supermarkederne, hvor datovarer med fordel kan blive placeret så synligt og tilgængeligt som muligt.

Nudging er at anvise og guide frem for at give påbud. At minde om og etablere gode intentioner. At anerkende og rose, når de bliver opfyldt. Og at informere i den rette kontekst – for eksempel direkte på den emballage, som knytter sig til den adfærd, man gerne vil ændre.

Hos Too Good To Go fik vi for et par år siden en lang række producenter med på at føje »ofte god efter« til »bedst før«-datomærkningen for at gøre det tydeligere, at den kun er vejledende. Det skabte et godt fundament. Vi har dog erfaret, at der skal endnu mere til for at flytte adfærd. Vi er derfor – i samarbejde med producenterne – i fuld gang med at udvikle et mærkat, som skal guide forbrugeren til at se, dufte og smage på varen, inden den ryger ud.

Nudging kommer i mange former, og nudging er, som jeg ser det, en afgørende faktor, hvis vi skal udnytte det momentum for grøn omstilling, som corona har skabt.

Det danske folk er godt oplyst og meget motiveret for at ændre adfærd. Men vi har brug for kærlige skub, der kan hjælpe os videre i den rigtige retning.