Bange for at ende som ECCO eller Nordic Waste? Sådan overlever du mødet med skam og vanære
Her er guiden til at manøvrere i en verden, hvor virksomheder ikke fanges i at bryde loven, men tidens moral.

Her er guiden til at manøvrere i en verden, hvor virksomheder ikke fanges i at bryde loven, men tidens moral.

Engang var en rigtig skandale sådan noget, hvor man som i Nordisk Fjer fiflede med regnskaberne, snød så vandet drev i IT Factory, eller som i Danske Bank kom på kant med hvidvaskloven.
Når man tænker lidt over det, handler de seneste års største møgsager ikke længere mest om snyd, svindel og lovbrud, for det har vi politi og myndigheder til at rydde op i. De sager, vi taler mest om, er, når virksomhederne svigter deres moralske ansvar og samfundsansvar, selvom de ikke har brudt en eneste lov.