Robert Uggla skulle en tur i gabestokken – i stedet snubler pensionsgigant i hykleri, dobbeltmoral og greenwashing

AkademikerPensions og andre pensions- og finansgiganters grønne og bæredygtige soloshow må stoppes eller i hvert fald indhegnes. Her er to konkrete krav til pensionsgiganterne.

Stakkels Robert Mærsk Uggla. AkademikerPension og LD Fonde ville ikke stemme på ham som selskabets formand.  Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der skal nok være dem, som frydede sig, da en koalition af finansgiganterne AkademikerPension og LD Fonde uddelte ørefigner til Mærsk-formanden Robert Mærsk Uggla på virksomhedens generalforsamling.

Tænk, de to pensionsgiganter med en formue på over 200 milliarder kroner ville simpelthen ikke støtte Robert Mærsk Uggla som formand for A.P. Møller - Mærsk. Det er i grunden temmelig opsigtsvækkende, medmindre selvfølgelig det blot var et udslag af hul aktivisme og lidt voksenmobning.