Forestil dig en rengøringsassistent i København. Vi kalder hende Fie Andersen. Hun arbejder i et privat rengøringsfirma i et job, som rigtig mange frabeder sig at bestride.
Arbejdsgiveren kunne være De 5 Stjerner, som på rekordtid er blevet kendt i hele hovedstaden. Berlingske har nemlig afsløret, at selvom rengøringsfirmaet i en tid med stor mangel på arbejdskraft var på jagt efter 450 nye ansatte, så lykkedes det kun at finde to nye medarbejdere hos Jobcenter København. Jobcentret har ellers 24.000 jobparate ledige under sine vinger.
Flittige Fie
Fie Andersen er en fiktiv person, som passende kan døbes Flittige Fie. Trods en beskeden løn knokler hun i et job, mange frabeder sig. Fie Andersen tjener i henhold til overenskomsten mellem fagforeningen 3F og brancheorganisationen HORESTA 129 kroner i timen plus pension, i alt 145 kroner svarende til en månedsløn på 23.300 kroner. Hertil kommer tillæg for aften- og natarbejde.
I Danmark er der ifølge 3F 75.000 personer, der tjener til føden ved at gøre rent, hvor mennesker mødes, bor og arbejder, og slæber støv og skidt ind, som skal støvsuges, vaskes og poleres bort.
Det er en opbyggelig øvelse at dykke ned i, hvem der betaler regningen for, at kræsne jobparate ledige afsværger sig rengøringsjob. De seneste dages reportage i Berlingske samt en række læserhenvendelser har demonstreret, at mange danskere, både ledige og beskæftigede, ser ned på rengøringsbranchen og vil gøre meget for at slippe for et job dér.
Slaveløn
En læser kalder over for Berlingske de satser, som fagforeningen 3F og brancheorganisationen HORESTA har forhandlet sig frem til, for en »slaveløn«, og den pågældende mener derudover, at arbejdet foregår »under slavelignende vilkår.«
Denne læsers synspunkt er nok ekstremt, men Berlingskes snak med ledige i København viser, at mange forlanger, at arbejdet skal være mere spændende og udviklende end et rengøringsjob.
Et eksempel er Josefine, som Berlingske fangede foran Jobcenter København forleden, hvor hun betroede avisens udsendte, at hun havde været på dagpenge i syv måneder, ikke ville gøre rent, men drømte om et job som designer. Josefine foretrækker at blive hjemme og hæve de 19.000 kroner om måneden, som er den øjeblikkelige dagpengesats.
Syv måneder skatter og afgifter
Berlingske har bedt CEPOS om at regne på, hvordan hæren af rengøringsfolk bidrager til festen, og den liberale tænketank når frem til, at en rengøringsassistent som Flittige Fie på 3F-overenskomst skal arbejde og betale skat og afgifter i næsten syv måneder (6,6 helt præcist) for, at Josefine kan få sine dagpenge på 19.000 kroner i de syv måneder, hun foreløbig har gået ledig.
Josefines dagpenge sluger altså alt, hvad Flittige Fie betaler i skat og afgifter i perioden.
»Det er et stort velfærdsparadoks, at rengøringsmedarbejderne knokler for at finansiere dagligdagen for de ledige, der ikke gider at tage et rengøringsjob. Dovne Robert er her stadigvæk,« siger Mads Lundby Hansen.
Sanktioner virker ikke
Ifølge CEPOS-økonomen er den bedste strategi til at få kræsne ledige i arbejde at sænke dagpengene:
»Ydelserne er for høje. Så sænk dagpengene med ti procent. Det vil øge beskæftigelsen med 13.000 ifølge S-regeringens økonomer,« siger Mads Lundby Hansen, som ikke tror på sanktioner over for de ledige. Det er for bøvlet og bureaukratisk at have med at gøre:
»Hvis man rent faktisk sanktionerede de ledige, ville det være fint. Men det har man uden held forsøgt i årtier,« siger han.
Desværre har regeringen en blandet tilgang til dagpengeniveauet. I det nylige reformudspil lægges op til at skære markant i dimittendsatsen til nyuddannede, men også til at hæve dagpengesatsen fra 19.300 til 24.500 kroner pr. måned til ledige de første tre måneder af ledighedsperioden. Læg mærke til, at dagpengene hermed tipper op over, hvad Flittige Fie tjener med 23.300 kroner som rengøringsassistent, men mindre hun altså tager aften- og natarbejde – så er månedslønnen højere.
Denne klummeskriver tror på at skære i kontanthjælp eller dagpenge til ledige, der ikke gider et tilbudt job. Det er da også, hvad statsminister Mette Frederiksen (S) lagde op til i sidste uge, da hun slog fast, at ledige skal fratages støtten fra dag ét, hvis de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Efterfølgende fortsatte statsministeren ad samme spor: »Vi skal aflive den sejlivede myte, at det at gå på arbejde skal være lystbetonet,« sagde hun, da regeringen præsenterede sit reformudspil forleden.
Det er så sandt, som det er sagt. Borgere skal først og fremmest arbejde for at forsørge sig selv og bidrage til samfundet. Hvis jobbet er spændende, så fint! Men det er ikke et krav, man kan stille, når man forsørges af andre hårdtarbejdende skatteborgere.
