Ulla Brockenhuus-Schack: Iværksætterdronningen

Ulla Brockenhuus-Schack. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Ulla Brockenhuus-Schack, 57 år, Seed Capital

Ulla Brockenhuus-Schack har i 15 år været frontfiguren for investeringsfirmaet Seed Capital, der over årene har investeret i mere end 250 selskaber, herunder yderst succesrige startups som Trustpilot og Endomondo. Samtidig har Ulla Brockenhuus-Schack været aktiv deltager i debatten om, hvordan Danmark får flere vækstvirksomheder.

Dyrlægedatteren fra Sønderjylland kan også kalde sig grevinde og er fast gæst hos Kongehuset.

»Jeg tror ikke, at jeg har ændret mig. Uanset hvor jeg har været, så har jeg skabt et netværk, primært ved at have hjulpet til. Det forpligter lidt at kunne hjælpe, og det er samtidig meget givende,« fortalte hun Berlingske i 2018.

Ulla Brockenhuus-Schack har tidligere arbejdet hos McKinsey & Company og Egmont. Hun er uddannet MBA fra Columbia Business School.