»Staten æder belønningen for at gøre noget enestående på egen hånd. Det er ganske enkelt unfair«

Hvis der for alvor skal gøres op med lønmodtagerkulturen og skabes en ny generation af store virksomheder, skal skatten ned, mener Ulla Brockenhuus-Schack, der står i spidsen for Seed Capital og i årevis har indtaget en central og til tider omdiskuteret rolle i dansk erhvervsliv.

Ulla Brockenhuus-Schack, managing partner i Seed Capital, har haft en fuldstændig afgørende rolle i dansk iværksætteri i årevis. Hun mener, at lavere skat er det tiltag, der for alvor vil kunne få flere til at stifte egen virksomhed med succes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Det er på sin vis meget passende, at Ulla Brockenhuus-Schack fra sit hjørnekontor ud mod Højbro Plads har udsigt til en statue af biskop Absalon, der også kaldes Københavns grundlægger.

I snart to årtier har frontfiguren for investeringsfirmaet Seed Capital haft til mission at skabe en helt ny generation af danske virksomheder med potentiale til at blive nye vækstlokomotiver med tusindvis af nye job til følge.

Selv om fonden og hovedpersonen modsat den voksende skare af kendte iværksættere sjældent finder vej til bedste sendetid, er det så godt som umuligt at komme uden om de to størrelser for håbefulde erhvervsfolk.

Forklaringen skal findes i de to milliarder, firmaet forvalter i fortrinsvis danske virksomheder. Over årene har virksomheden gennem forskellige fonde investeret i mere end 250 selskaber.

Ulla Brockenhuus-Schack, Seed Capital.

»»Hvorfor skulle en Novo Nordisk-ansat droppe sit job og gå over i en biotech-startup, kæmpe i fem til ti år til en minimalløn og måske kunne sælge virksomheden for et millionbeløb, når staten i det tilfælde vil komme og gafle 60 procent af gevinsten?««


Blandt investorerne finder man de mest magtfulde og rigeste fonde, familier, personer og pensionskasser. De drysser, hvad der for dem er peanuts, ud til underskoven af danske virksomheder gennem investeringsfirmaet i forventningen om en stor »upside« og gode afkast. Det er gedigen business slang for en økonomisk gevinst, der i bedste Anders And-stil kan få øjnene til at rulle med dertilhørende dollartegn.

I dag kendes Seed Capital måske bedst for sine investeringer i Vivino, Trustpilot og Endomondo, der alle er blevet store danske erhvervssucceser. Men da Seed Capital begyndte med sin første fond i 2004, skulle det vise sig at blive alt andet end en succes.

Med over 400 millioner kroner i fonden skulle der høstes store penge til investorerne. Men otte år efter stod det i 2012 klart, at det var gået skævt. Helt skævt.

Fondens regnskab afslørede et tab på 159 millioner kroner.

»Det var decideret flovt. Andet er der ikke at sige. Af hjertet troede vi, at vi havde fat i noget, og det gik bare slet ikke,« siger Ulla Brockenhuus-Schack, der også overvejede at stoppe undervejs.

»Det har jeg gjort nogle gange, må jeg indrømme. Samtidig når man selv er iværksætter af natur, vil man løse problemerne og ikke gå fra dem,« siger hun.

I dag er situationen en anden. Fonden har leveret overskud og afkast i den pæne ende på sine seneste fonde. Og Ulla Brockenhuus-Schack har efterhånden manifesteret sig som en helt afgørende faktor i dansk iværksætteri med en ganske vidtrækkende magt.

Opgøret

Opvokset som dyrlægedatter i Sønderjylland i en søskendeflok på fem synes der ufattelig langt til de cirkler, Ulla Brockenhuus-Schack nu færdes i.

Blandt de allerrigeste og mest centrale skikkelser i samfundslivet – fast gæst hos kongehuset. Hun er medlem af VL-gruppe 1, der tæller navne som topchefen i Teva, Kåre Schultz, bestyrelsesmanden Carsten Dilling og nærværende mediekoncerns formand, Connie Hedegaard.

»Jeg tror ikke, at jeg har ændret mig. Uanset hvor jeg har været, så har jeg skabt et netværk primært ved at have hjulpet til. Det forpligter lidt at kunne hjælpe, og det er samtidig meget givende,« siger Ulla Brockenhuus-Schack.

Men den store opmærksomhed og magtfulde rolle har også gjort hende til en særdeles omdiskuteret person i dansk iværksætteri. Det brød ud i fuldt flor for et år siden.

Kritikere i skikkelse af fremtrædende danske iværksættere beskyldte i Børsen og Berlingske fonden for at benytte optioner til at placere risikoen hos det statsdrevne Pre-Seed Innovation og lade Seed-fondene løbe med gevinsten.

På opfordring af Erhvervsministeriet og Vækstfonden sad Ulla Brockenhuus-Schack i årevis som direktør begge steder, og pludselig stod koret af danske iværksættere klar med en bredside til konstruktionen og Ulla Brockenhuus-Schack som person.

»Det var en mavepuster, som jeg i den grad har skullet sunde mig efter. I min rolle siger man jo nej til mange iværksættere, og der kan være kritik – fair nok – men det var også meget personligt – og det gjorde ondt,« siger hun.

Direktøren afviser samtidig, at dobbeltrollen var dubiøs.

»Der var jo etableret strukturer, så alle investeringer skulle godkendes af uafhængige for at undgå interessekonflikter,« siger hun.

Der er ingen tvivl om, at Ulla Brockenhuus-Schack finder sagen urimelig. I det hele taget bryder hun sig ikke om pressens fokus på hendes person. Især når den højadelige titel grevinde qua sit ægteskab med greve Michael Brockenhuus-Schack bliver placeret i avisernes overskrifter:

»Venture-grevinden«

Hun kan ikke udstå udtrykket.

»Vil du ikke lade være med at bruge det?«

Hvorfor ikke, du er jo faktisk grevinde...?

»Jeg er grevinde ja, men det er underordnet i mit erhvervsmæssige virke«.

I samme åndedrag erkender hun, at det kan være svært at skille ad. Hun kan f.eks. godt lide festerne som en adelig titel giver adgang til og de mange spændende mennesker, hun har mødt de seneste 20 år.

Skat på succes

Holdningen til iværksætteri har også ændret sig i den tid. Det har Ulla Brockenhuus-Schack også kunnet mærke på sine egne børn, der synes, at det, deres mor går og laver, er ret cool.

For få måneder siden bekræftede en rapport fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv den X-faktor-status, iværksættere har fået. Over halvdelen af danskerne elsker iværksættere.

Det har ellers i mange år ikke været cool at gå for sig selv – skabe sin egen lykke. Nu er historien en anden. Tag bare et program som Løvens Hule, hvor det at bygge sin egen virksomhed forvandles til TV-underholdning med drama, drømme og nedture i bedste sendetid.

Alligevel har Danmark den mindst aktive iværksætterkultur i EU, og det er der en god forklaring på, lyder det fra Seed-direktøren.

Gevinsten ved at stifte sin egen virksomhed er ifølge hende ganske enkelt alt for lille holdt op mod det, man alternativt går i møde, hvis man tager plads i kontorlandskabet og går gennem livet som lønmodtager, påpeger hun.

»Hvorfor skulle en Novo Nordisk-ansat droppe sit job og gå over i en biotech-startup, kæmpe i fem til ti år til en minimalløn og måske kunne sælge virksomheden for et millionbeløb, når staten i det tilfælde vil komme og gafle 60 procent af gevinsten?«

Hun svarer selv:

»Det vil ske meget sjældent, og vi kan snakke meget længe, men skat betyder noget økonomisk. Staten æder belønningen for at gøre noget virkelig enestående. Det er ganske enkelt unfair, og det gør, at alt for få mennesker tør forsøge sig. Vi er simpelthen for smålige i Danmark,« siger hun.

Ifølge hende vil løsningen være at skære en del af beskatningen på kapitalindkomst. Hun afviser, at den iværksætterpakke med investorfradrag og aktiesparekonto, regeringen kom med for et år siden, har forandret situationen.

»Det er drys og overhovedet ikke så fundamentalt, at det rykker noget,« siger hun.

Nye tider

Tilbage i maj droppede regeringen som et led i en forenkling af junglen af ordninger til virksomheder innovationsmiljøerne, der i årevis netop har stået for at tage den tidlige risiko for potentielle vækstvirksomheder.

Det begræder Ulla Brockenhuus-Schack. Hun tvivler på, at Vækstfonden, der kommer til at overtage området, kan nå ud til lige så mange.

»Første januar vågner iværksætterne op til en helt anden verden, hvor det bliver langt sværere at finde finansiering,« siger hun.

Er det ikke paradoksalt, at du på den ene side vil have mindre stat og skattebetalinger, når du samtidig gerne vil have, at staten tager en risiko for iværksætterne ved at stille kapital til rådighed?

»Der er et kæmpe afkast til samfundet ved at gå ind og støtte iværksætteri i den helt tidlige fase. Det er ikke det samme som et privat-økonomisk afkast, men det har stor betydning for samfundet, at man hjælper den næste generation af virksomheder på vej.«

Muligheden for at skabe et samfund, hvor flere tør tage en risiko og bygge nye virksomheder, optager Ulla Brockenhuus-Schack. Men hun betoner samtidig, at det ikke er noget, der sker med det samme.

»Da vi begyndte, lavede vi jo også fejl og fandt ud af, hvad det var, vi skulle satse på, og der har vi opbygget en enorm erfaring, som vi gerne vil give videre til den næste generation,« siger hun.