Ugens dilemma: Når medarbejderne bekæmper hinanden

Morten er produktionsleder på en maskinfabrik, og han har i længere tid observeret, at der er gnidninger mellem to medarbejdere. Det er vigtigt, at han som leder træder i karakter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Wavebreakmedia ltd

Morten er produktionsleder på en maskinfabrik og har ansvaret for 20 medarbejdere i produktionen. Han har i længere tid observeret, at der er gnidninger mellem to medarbejdere; Claus og Flemming. De vil ikke stå ved siden af hinanden ved produktionsbåndet, og de siger ikke godmorgen til hinanden.

Claus har for vane at gemme Flemmings værktøj. En dag bliver det for meget for Flemming, der har haft en dårlig morgen. Han kan igen ikke finde sit værktøj, og han er allerede bagud med dagens arbejde. Af ren frustration skubber han Claus op ad væggen og råber »Nu kan det fandme være nok.«

Morten tager et møde med dem hver især for at høre, hvad der er foregået. Claus erkender at have gemt værktøjet. Ligeledes erkender Flemming at have skubbet og råbt af Claus.