Malou Aamund: Tech-topchef på vej til bestyrelseskarriere

Malou Aamund Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Malou Aamund, 50 år, direktør i Google Danmark

Malou Aamund har skabt sin karriere på forandringer. I dag topchef i Google Danmark og tidligere med en karriere i IBM; folketingsmedlem for Liberal Aliance og model.

Google-direktøren sidder med i en af Dansk Selskab for Virksomhedsledelses (VL) grupper sammen med blandt andre forfatteren Hanne-Vibeke Holst, Coop-direktør Peter Høgsted, skuespiller Thure Lindhardt og den tidligere partikollega i Ny Alliance, Gitte Seeberg, som i dag er administrerende direktør i Autobranchen Danmark. Karakteristisk, at kredsen i VL ikke bare er den typiske erhvervsmand.

Nu begynder hun også at markere sig som en kommende bestyrelsesstjerne. I august 2019 indtrådte hun i bestyrelsen for Kirkbi, som er det familieejede holdingselskab, der ejer 75 pct. af Lego.

Malou Aamund, der er uddannet fra CBS, er ikke bleg for at blande sig i samfundsdebatten, og fra efteråret 2007 og frem til 2011 sad hun i Folketinget for Ny Alliance, der senere blev til Liberal Alliance.