Googles danske direktør har skabt sin karriere på forandringer

Malou Aamund, som fylder 50 år 28. juli, har i hele sin karriere med topposter hos de store teknologigiganter – og en firårig afstikker i Folketinget – engageret sig i samfundsdebatten for at få Danmark rykket frem i vognen.

Malou Aamund har siden december 2016 været Googles danske direktør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lior Zilberstein/Ritzau Scanpix

Googles danske direktør, Malou Aamund, har størstedelen af sit voksne liv været vant til at være i rampelyset – i kraft af sine topjob og af sit fædrene ophav, erhvervsmanden Asger Aamund.

Hun er uddannet cand.merc. på CBS og gik direkte efter studiet på barsel, inden hun uopfordret sendte en ansøgning til IBM og blev ansat. Det bragte hende via to år som udviklingschef for nye forretningsområder hos IBM i USA – en så usædvanlig udstationering, at alle breve modtaget fra USA forud for flytningen var adresseret til »Mr. Malou« – til en toppost som salgschef for Nordeuropa. Siden kunne Microsoft drage nytte af hendes virke og ideer, og i december 2016 afløste hun Googles ansigt udadtil i Danmark, Peter Friis, der rykkede videre som nordeuropadirektør for internetgiganten.

Fire år i Folketinget – og tilbage til erhvervstoppen

Undervejs i den teknologitunge karriere har Malou Aamund haft en afstikker til dansk politik. I 2007 tog hun – efter eget udsagn »meget spontant« – fire års orlov fra IBM og blev valgt som folketingsmedlem for det daværende Ny Alliance, fordi hun ikke kunne holde tanken om endnu fire år med en VKO-regering ud og for at skubbe på for at få Danmark frem på uddannelses- og innovationsområdet. Året efter, i 2008, skiftede hun til Venstre og blev innovationsordfører, før hun i 2011 helt forlod politik for at blive salgsdirektør i Microsoft. Det betegnede hun dengang som »ønskejobbet«. Efter fem år i den danske Microsoft-ledelse rykkede Malou Aamund op og fik ansvaret for Windows-forretningen i Vesteuropa efter seks interview rundt i verden.

»Jeg er altid blevet sat ind på områder, hvor jeg som forandringsagent skulle drive transformationen fremad,« forklarede hun dengang til Berlingske.

Derfor har hun også altid lige som sin far blandet sig engageret i den offentlige debat, hvor navnlig fornuftig – og etisk rigtig – brug af ny teknologi til digitalisering ligger hende på sinde. Det udfordres hun ofte på som dansk chef for Google, der internationalt har sloges med en stribe kedelige sager og konstant presses af politikere og organisationer, som mener, at Google er blevet for stor og har for megen magt.

Ingen berøringsangst

Malou Aamunds storebror, Martin Aamund, beskrev hende over for Berlingske i 2016 som »det tætteste, jeg kommer på en storesøster, selv om hun faktisk er min lillesøster« på grund af hendes tryghed og autoritet. Nogle opfatter hende som en hård banan, men veninden Annette Maaløe slog fast, at »hun har ikke berøringsangst over for problemer« og »tør tage fat der, hvor det kan gøre ondt«.

Malou Aamund har altid kæmpet for at få flere kvinder til tops. Hendes forbillede er den tidligere (og første kvindelige) amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright.

Google-direktøren sidder med i VL-gruppe 67 sammen med blandt andre forfatteren Hanne-Vibeke Holst, Coop-direktør Peter Høgsted, skuespiller Thure Lindhardt og den tidligere partikollega i Ny Alliance, Gitte Seeberg, som i dag er administrerende direktør i Autobranchen Danmark.

Malou Aamund hæger om og prioriterer familielivet, som hun deler med programchef på Radio24syv, Mikael Bertelsen, som hun har tre døtre med.