Mænd og kvinder i topposter er ens

Ny, dansk undersøgelse gør op med fordomme om kønsmønstre i topledelse: Forskellen på mænd og kvinder, der bestrider topposter, er minimal.

Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jo højere op man bevæger sig i det danske erhvervsliv, jo mindre bliver forskellene på mandlige og kvindelige ledere, chefer og direktører. Det er hovedkonklusionen i en ny, stor, dansk undersøgelse.

Den danske test- og analysevirksomhed People Test Systems står bag den omfattende undersøgelse, hvor 1973 mellemledere samt 280 direktører har svaret på 220 spørgsmål og udsagn i en personligheds- og adfærdsanalyse.

Her er konklusionen slående. Særligt blandt topledere og direktører er forskellene på mænd og kvinder meget små. Undersøgelsen viser, at kvindelige topledere er lige så gode til at være synlige og tage styringen som mandlige topledere.


Kvindelige topledere træffer lige så hurtige beslutninger og stoler på egen beslutningsevne som deres mandlige kolleger.

Hos toplederne er de eneste kønsforskelle at finde i forhold til viljestyrke, hvor mændene er mere opsat på at få deres vilje igennem og fastholde egne synspunkter i højere grad end kvinderne, mens de mandlige mellemledere udviser en større udholdenhed over tid. Desuden viser undersøgelsen, at på både mellemleder- og toplederniveau er mænd mere risikovillige og tager flere chancer end kvinder.

Kvalifikation frem for køn

Direktør Peter Horn i Peter Horn & Co. Mangagement Consulting, der arbejder med ledelse og kommunikation, er enig i, at topledere er ens på tværs af køn.

»Kvinder og mænd i topledelsen er ret identiske. De er valgt på kvalifikationer frem for på køn og har derfor samme udgangspunkt og samme ledelsesredskaber. Man skal præstere målbare resultater som leder for at komme videre til topposterne. Det er i sagens natur ikke kønsbestemt,« siger Peter Horn, der dog fremhæver det problematiske i, at fordomme om forskelle mellem kønnene er til stede i bestyrelser og headhuntere.

»Kvinder bliver som topledere ofte betragtet som »bløde« og med en anden tilgang til ledelse. Det passer overhovedet ikke. Kvinder og mænd på toppen er meget ens i deres fundamentale tilgang til ledelse: At skabe resultater gennem dygtige medarbejdere. Ellers kan de ikke klare sig,« siger Peter Horn.

Han mener, at flere kvindelige topchefer kan øge konkurrencen blandt kompetente topledere markant. Derfor skal vi fortsat arbejde på at få flere kvinder blandt topledere, selv om de ligner de mandlige kolleger.

Flere kvinder giver bedre talenter

Det synspunkt deler Nina Smith, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet.

»De argumenter, man kan bruge for flere kvinder i topledelse, er »talent pool«-argumentet og så det politiske og demokratiske argument. Hvis kvinderne har nogenlunde samme lederevner som mændene og i øvrigt er langt mere uddannede, så er det jo ikke økonomisk effektivt næsten udelukkende at rekruttere ledere fra den mandlige fordeling af kompetencer. Det er ikke en optimal anvendelse af talentmassen,« siger Nina Smith.

»Der er klart en selektionseffekt, hvor de kvinder, der når til tops, typisk er anderledes med hensyn til værdier og holdninger end andre kvinder. Der kan også være den effekt, at de socialiserer sig, tilpasser sig og ændrer værdier undervejs. Om det er selektion eller socialisering, er der mig bekendt ikke noget forskning, der afdækker. Undersøgelsen viser et klart mønster, som også er fundet i andre lande, blandt andet Sverige.«

Topchefer er af det samme stof

For Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri, bekræfter undersøgelsen, at evnen til at sidde på en toppost knytter sig til kompetencer frem for køn.

»For mig bekræfter det fuldstændig det billede, vi har. Det giver ikke mening at relatere en særlig ledelsesstil til et køn. Men man hører desværre indimellem det argument, at man skal have flere kvinder, fordi de har nogle særlige kompetencer. Det afviser undersøgelsen her jo fuldstændig,« siger Charlotte Rønhof.

Forskelle mere tydelige længere nede

»Undersøgelsen viser, at der er nogle forskelle, når man kigger på mellemlederne. Det er jo en sluse, hvor det kræver nogle helt særlige kompetencer at komme igennem og nå til tops. Derfor tror jeg, at kønsforskellene vil være tydeligere længere nede i systemet, men meget afhængig af om arbejdspladsen er kraftigt domineret af det ene eller det andet køn, og vejen til toppen kræver særlige kompetencer – uanset køn,« siger Charlotte Rønhof.