Lene Skole: Hun styrer en af de største danske pengetanke

skole
Lene Skole Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Lene Skole, 60 år, adm. direktør, Lundbeckfonden

Lene Skole er helt oppe i toppen af danske topchefer. Som adm. direktør for Lundbeckfonden står Lene Skole i spidsen for en af Danmarks største erhvervsdrivende fonde med en værdi på over 60 milliarder kroner.

Topjobbet i fondsverdenen er i dag udviklet til en bestyrelseskarriere i nogle af Danmarks mest markante virksomheder, nemlig Ørsted og Tryg. Desuden er Lene Skole med til at forme fremtiden for markante virksomheder som redningskoncernen Falck og medicinalvirksomheden ALK, fordi Lundbeckfonden også er hovedaktionær i de to virksomheder.

I 2019 er Lene Skole rykket lidt mere frem i den offentlige debat og stillede i foråret op til en stor debat om handels- og geopolitik, da hun deltog i en paneldiskussion med blandt andre de danske ambassdører i Washington og Beijing.

Lene Skole er shipping-uddannet i Mærsk og har en HDO fra CBS. Hun var var inden topjobbet i Lundbeckfonden finansdirektør i både Mærsk og Coloplast.