Karinas virksomhed blev solgt for 700 mio. kr.: »Jeg ville gerne kunne tage det tilbage, men det får jeg ikke lov til«

Karina Bergstrøm Larsen er noget så sjældent som kvindelig iværksætter med stor kontant succes. I 2002 fik hun ideen til den virksomhed i flyindustrien, som Honeywell 13 år senere købte for 700 millioner kroner. Hun er slået igennem i en mandeverden, fordi hun har teknisk flair, et kæmpe drive og har det, hun kalder sin »mandeswitch«.

Ingeniøruddannede Karina Bergstrøm Larsen fik ideen til virksomheden Satcom1, som hun var medstifter af i 2003. I 2015 købte Honeywell Aerospace virksomheden for 700 millioner kroner. Virksomhedshandlen og beløbets størrelse gør 48-årige Karina Bergstrøm Larsen til en af Danmarks få virkelig succesfulde kvindelige iværksættere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Da Karina Bergstrøm Larsen som nyuddannet ingeniør i 1996 søgte sit første job som produktchef i Satair, blev hun af direktøren spurgt, hvad hun ville i flyindustrien.

»Du ved godt, at der ikke er nogen kvinder i den her industri? Du vil maksimalt møde fem kvindelige ingeniører i løbet af de næste fem år,« lød det advarende fra direktøren.

Det kunne Karina Bergstrøm Larsen ikke se noget problem i. Hun var 26 år og drømte om at blive produktchef. Hun fik jobbet og blev både Satairs yngste produktchef og den første kvindelige af slagsen.

Hun lærte hurtigt, at hvis hun som kvinde skulle have taletid og respekt i den mandsdominerede flyindustri, så gjaldt det om at være teknisk dygtig – og helst dygtigere end mændene. Som ung ingeniør skulle hun til møde hos det schweiziske flyselskab Swissair om et problem med en reservedel. Hun trådte ind i et rum med ti mænd og fornemmede straks, at de himlede med øjnene. En kvinde.

»Jeg tog en kæmpestor teknisk tegning frem og lagde den på bordet. Så pegede jeg på tegningen og sagde: 'Det er lige dér, I har problemet'. Jeg snakkede teknik i ti minutter. Der var helt stille i rummet. Så spurgte de: 'Undskyld, kan du lige starte forfra?' Og så havde jeg deres opmærksomhed,« siger Karina Bergstrøm Larsen.

Oplevelsen ligger mere end 20 år tilbage, men teknikken og flyindustrien gik hende i blodet. Hun er i branchen på 22. år. Og den er stadig mandsdomineret. Og Karina Bergstrøm Larsen har i alle årene – trods sine ledende stillinger – været med inde over, når de tekniske udfordringer skulle løses ude hos kunden.

Hun tager imod på kontoret i Vallensbæk, hvor Honeywell Aerospace holder til. Her er hun vice president med ansvar for udvikling af et nyt forretningsområde, defense, altså militær.

Succesfuld iværksætter og virksomhedsleder

Indtil for to år siden stod der Satcom1 på visitkortet. Det var navnet på den virksomhed, hun fik ideen til og var medstifter af i 2003, og som Honeywell Aerospace købte 12 år senere for 700 millioner kroner. Kontant. Købssummen har ikke tidligere været fremme, men den fremgår af Honeywells årsregnskab for 2015.

Virksomhedshandlen og beløbets størrelse gør 48-årige Karina Bergstrøm Larsen til en af Danmarks få virkeligt succesfulde kvindelige iværksættere og til mulig rollemodel for andre kvinder med ambitioner om at gøre karriere eller starte egen virksomhed - i lighed med de 99 andre topkvinder i Berlingskes 100 Kvinder på toppen.

At det lykkedes hende først at gøre karriere i to forskellige virksomheder i den danske del af flyindustrien og dernæst at få banket en værdifuld virksomhed op, forklarer hun sådan her:

»Det er en kombination af humor, min tekniske kompetence, at jeg har stolet på mig selv, og at jeg ikke er kvinde med stort K. Jeg har det, jeg kalder 'mandeswitchen', en slags knap bag øret, som jeg kan slå til. Jeg kan – ligesom en mand – godt gå på arbejde efter den vildeste diskussion derhjemme – eller lade være med at tage en konflikt på arbejdet med hjem. Jeg lægger det straks bag mig. Da jeg var yngre, tog jeg det mere på mig og gik og rugede over det eller vendte det indad, som mange kvinder gør. Nu trækker jeg bare på skulderen. Det har været til stor gavn, og det kunne mange kvinder lære af.«

Det er en mental øvelse. Noget af det har hun lært af sin mand.

»Min mand siger altid, at mænd er totalt simple. De tænker en sætning, og hvis den ikke bliver til noget, så tænker de den næste sætning. Det gode råd bruger jeg ofte, hvis jeg har haft en konflikt med en mand. Så tænker jeg, at det er, fordi han ikke har hele overblikket. Den tager vi igen i morgen. Han tager det ikke med hjem, så hvorfor skulle jeg gøre det,« siger hun.

Så hul i markedet

Hun gik ikke med en iværksætterdrøm, men hun så et hul i markedet, da hun efter to år hos Satair fik det næste job i flyindustrien – som Aeronautical Support Technician hos Thrane & Thrane.

En af hendes første opgaver var en rejse til USA, hvor hun skulle være med til at installere det første satellit-hardwaresystem i en businessjet i Florida. Det var i 1999, og det var første gang nogensinde, at det blev muligt at ringe fra et fly til jorden via satellit.

De følgende tre år rejste hun verden rundt og servicerede kunder med businessjet. Her slog det hende, hvor ofte de havde fået leveret et fly, hvor satellitkommunikationen ikke virkede. Det var fly i 60-100 millioner dollar-klassen.

»Jeg kunne ikke holde ud, at disse flotte fly blev leveret, uden at satellitkommunikationen virkede. Det ville jeg gerne lave om på,« siger hun.

Hun så en niche i markedet, og det blev grundlaget for Satcom1, der har udviklet en unik og patenteret router-software, der gør det muligt at få mobiltelefoni, internet, TV og videokonferencer til at fungere om bord på fly via satellit. Teknologisk har Satcom1 ligget helt i front.

Karina Bergstrøm Larsen, medstifter af Satcom1

»Hver gang jeg havde fri, var jeg på messe med mit eget, lavede brochurer, programmerede databaser eller var ude at tale med kunder. Det var benhårdt. Da vi nåede til efteråret 2005, sagde min mand, at han ville gå fra mig, hvis ikke jeg traf et valg.«


Virksomheden var den første i verden, der fik en mobiltelefon til at virke på et fly. Det var til OL i Beijing i 2008 og var en bestillingsopgave fra den kinesiske regering, der ønskede, at journalister, der dækkede sportsbegivenheden, skulle kunne gå på nettet med deres mobiltelefoner fra det regeringsfly, der fragtede dem rundt.

Fire år senere brød Satcom1 igennem endnu en teknologisk lydmur. Det lykkedes firmaet at fordoble og forbedre båndbredden på de kanaler, der sender data fra fly til jorden via satellit.

»Det betød, at der i et fly kunne være masser af brugere på nettet samtidig, og at man kunne se live-TV og have videokonferencer ned til jorden. Vi fik flere og flere head of states-kunder, konger og dronninger, som ønskede at kunne lave inflight-videokonferencer til deres otte topkabinetter på samme tid eller følge deres favorithold på TV uden forsinkelse,« fortæller hun.

Senest har hun hos Honeywell været med til at få satellitkommunikationen til at fungere i en helikopter, hvor helikoptervingerne plejer at ødelægge satellitsignalet.

Hendes mand gav hende et ultimatum

De første tre år drev hun og de to medstiftere Satcom1 sideløbende med deres fuldtidsjob. Selv var hun som 32-årig blevet headhuntet tilbage til Satair som director product marketing med ansvar for samtlige 17 globale produktchefer.

»Hver gang jeg havde fri, var jeg på messe med mit eget, lavede brochurer, programmerede databaser eller var ude at tale med kunder. Det var benhårdt. Da vi nåede til efteråret 2005, sagde min mand, at han ville gå fra mig, hvis ikke jeg traf et valg,« siger hun.

Hendes to medstiftere kunne heller ikke længere holde til dobbeltjob. Løsningen blev at få en »business angel« om bord, som spyttede penge i kassen, så de alle tre kunne blive fuldtidsansatte, og der også kunne ansættes en softwareudvikler.

For Karina Bergstrøm Larsen blev det et nødvendigt, men også svært farvel til Satair og de karrieremuligheder, der lå foran hende der. Den kommende business angel ringede til hende, da hun var i Singapore for at fejre Satair Singapores 15-års jubilæum. Hun stod og talte med et medlem af Satairs bestyrelse, da telefonen ringede.

»Bestyrelsesmedlemmet fortalte, at de lagde mærke til mig i bestyrelsen, og at jeg havde en kæmpe karriere foran mig i Satair. Mens vi talte, ringede min telefon. Det var vores business angel. Han fortalte, at han ville lægge pengene i morgen, men at jeg så skulle gå på fuld tid. Det var en totalt ambivalent følelse,« siger hun.

Men hun har aldrig set sig tilbage. Satcom1 voksede hurtigt og fik på grund af sine innovative og tekniske landvindinger stadigt flere og stadigt større og mere betydningsfulde kunder.

»Vi havde ikke regnet med at være i government-segmentet. Vi havde forestillet os businessjet-segmentet, men vi endte oppe i den klasse, hvor man ejer sit eget Boeing- eller Airbus-fly. Og det gjorde vi, fordi vi teknisk kunne løse det, de gerne ville have,« siger hun.

De første henvendelser om køb af virksomheden kom allerede omkring 2010. Dengang lå omsætningen på ti millioner kroner. Da Honeywell overtog virksomheden i 2015 var omsætningen vokset til knap 270 millioner kroner, og der var 37 ansatte i ind- og udland.

Hvad omsætningen ligger på nu, må hun ikke oplyse, men hun fortæller, at væksten er fortsat. Og hun er ikke et sekund i tvivl om, at hun kunne have taget Satcom1 til nye højder, hvis hun ikke havde været nødt til at sælge.

»Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg kunne have fået omsætningen op over 500 millioner kroner – og nok også mere end det. Der kom nye satellitter i 2015 med mere kapacitet og mere båndbredde, og nu efter finanskrisen er alle flyselskaberne også begyndt at købe det, så flypassagererne lige om lidt kan bruge deres egne iPads om bord og gå på deres egne Facebook- eller Netflix-konti,« siger hun.

At drive egen virksomhed og have 100-150 rejsedage om året, fordi kunderne befinder sig over hele verden, har en pris, fortæller Karina Bergstrøm Larsen, stifter af Satcom1. »Man lever med de valg, man træffer i livet. Sådan har jeg også haft det privat. Og det er også derfor, at jeg kun har fået ét barn,« siger hun. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Salget af Satcom1 var ikke hendes eget valg. Det gjorde ondt at sælge virksomheden. Men hendes franske partner, en tidligere kollega fra Thrane & Thrane, som hun havde bygget hele virksomheden sammen med, ønskede at sælge. Den tredje medstifter blev købt ud for seks år siden.

»Jeg solgte, fordi min franske partner havde en stærk holdning om, at når vi gik ind sammen, så gik vi også ud sammen. Jeg havde ikke lyst til at sælge, men vi havde fået flere business angels med, og de var der primært for pengenes skyld. Og når man er nået til et punkt, hvor den ene ikke har det godt, de andre gerne vil have penge, og du gerne vil drive det videre, så er det svært. Jeg ville til enhver tid helst have drevet det videre, og jeg ville gerne kunne tage det tilbage, men det får jeg ikke lov til,« siger hun.

Til gengæld var det en fjer i hatten, at virksomheden blev solgt til toppris efter en budkrig.

De færreste mænd tager over derhjemme

Hun betegner Satcom1 som sit første barn. For det at drive egen virksomhed og have 100-150 rejsedage om året, fordi kunderne befinder sig over hele verden, har en pris.

»Man lever med de valg, man træffer i livet. Sådan har jeg også haft det privat. Og det er også derfor, at jeg kun har fået ét barn. Jeg plejer at sige, at Satcom1 var mit første barn, og at Freya er mit andet. Begge skulle have masser af kærlighed, men på meget forskellige måder. Begge skal plejes, og det er en kæmpe ligning at få til at gå op i dagligdagen,« siger hun.

Når ikke flere kvinder stifter egen virksomhed eller gør topkarriere, så er der især én forhindring, der står i vejen, mener hun.

»Jeg tror ikke, at det er noget med, at kvinderne ikke kan. Problemet er, at det er de færreste mænd, der siger: 'Jamen jeg laver da bare maden og passer børnene de næste fem år'. Problemet opstår, fordi manden stadig vil have karrieren, og kvinden nu også vil have den,« siger hun.

Hun ville gerne have haft et barn mere, men det kunne ikke hænge sammen derhjemme, selv om forældrene og svigerforældrene løbende gav en hånd med.

»Jeg skulle ikke have barn for at have barn. Jeg skulle have barn, fordi jeg gerne ville være mor. Og så var begrænsningen én. Jeg ville gerne have haft to børn, men der var ikke plads. Min mand er soldat og ikke altid hjemme, og hvis han var et halvt år i Afghanistan, og jeg drev virksomhed, hvilket var situationen, så var der ikke mere at give af,« siger hun.

Bobler over med ideer

Da hun solgte Satcom1, skulle hun forpligte sig til at blive to år i Honeywell. Den periode sluttede for snart et år siden, og hun er nu ved at indstille sig på en ny fremtid. Opgaven er løst. Satcom1 er godt integreret i Honeywell, og Satcom1s router-software kommer til at være installeret i næsten alle fremtidige fly med satellitkommunikation. Og så har hun fået opbygget fundamentet og lidt til i Honeywell Aerospaces nye forretningsområde, defense. De første militære kunder er i hus.

Hun er ved at boble over med ideer til etablering af en ny virksomhed. Det kunne være noget med droner eller augmented reality.

»Jeg har masser af ideer, men jeg har lovet min mand, at jeg venter fem år,« siger hun.

Karina Bergstrøm Larsen mener, at dansk industri har et uudnyttet potentiale, og mener, at der er mange områder, hvor vi i Danmark kunne være førende. »Med robot- og satellitstyret produktion kan vi finde løsninger på meget, og vi har industrierne i Danmark,« siger hun. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Hun vil også gerne være mentor for andre iværksættere i større omfang, end hun er i dag. Hun pusler også med planer om at blive business angel og en sideløbende karriere som professionelt bestyrelsesmedlem. Hun er allerede blevet spurgt.

På nationalt plan ser hun også muligheder for at bidrage. Hun mener, at dansk industri har et uudnyttet potentiale.

»Jeg kan se netværket i, hvordan vi kan bruge teknologien til løsninger – og også gøre dansk industri endnu dygtigere. Der er mange områder, hvor vi kunne være førende. Fordi vi er et lille land, kan vi være accelerator for innovation. Vi kan lave hurtige løsninger og komme hurtigere i mål. Den hastighed skal vi blive ved med at lukrere på. Med robot- og satellitstyret produktion kan vi finde løsninger på meget, og vi har industrierne i Danmark. Men det er en vigtig faktor at få acceleration på projekterne og innovationen,« siger hun.

Hvor stor en del af de 700 millioner kroner, hun selv ender med at få, når de sidste betalinger falder i 2020, er ikke offentligt tilgængeligt. Men af offentligt tilgængelige regnskaber kan man se, at hun har modtaget 100 millioner kroner og under visse forudsætninger vil modtage yderligere 44 millioner kroner.

Oven i det har hun fået en god løn med skatten betalt, mens hun har været vice president i Honeywell. Mere vil hun ikke oplyse. Det tilhører privatlivets fred og et ønske om ikke at skilte med pengene.

»Vi har valgt at holde lav profil. Jeg vil gerne have, at min datter får et ganske almindeligt folkeskoleliv som andre børn. Jeg har heller ikke ændret mig synderligt, men jeg er glad for at kunne sige, at jeg har set mere til mine veninder de sidste to et halvt år, end jeg gjorde, mens jeg havde Satcom1,« siger hun.