Her er svaret på manglen på højt kvalificeret arbejdskraft: KVINDER

I 2030 vil der mangle op mod 30.000 IT-specialister og ingeniører. Den mangel på arbejdskraft kan kvinder dække, hvis der gøres op med kønsbias og kønsstereotyper på uddannelser og arbejdspladser, og flere kvinder søger ind på de relevante uddannelser. Det vurderer McKinsey og Innovationsfonden på baggrund af stor analyse.

Argentinske Nazarena Mazzaro kan være svaret på manglen på højt specialiseret arbejdskraft. Hun kom til Danmark i 2001 som forsker på Aalborg Universitet og har siden fortsat karrieren i store danske medicovirksomheder. Hun er nu vice president i Coloplast, hvor hun også er intern rollemodel for andre kvinder og andre udlændinge. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kvinder som argentinske Nazarena Mazzaro kan være svaret på erhvervslivets mangel på højt specialiseret arbejdskraft. Hun kom til Danmark i 2001 som forsker på Aalborg Universitet, hvor hun fik en ph.d.-grad i biomedical sciences and engineering. Og siden har hun fortsat karrieren i store danske medicovirksomheder. Først i Ambu og siden i Coloplast, hvor hun nu er vice president.

Flere fremskrivninger viser, at manglen på højt specialiseret arbejdskraft kun vil blive værre. Faktisk kan der mangle op mod 20.000 IT-specialister i 2030 og op mod 10.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025.

Det har fået erhvervsorganisationer og virksomheder til at spejde ud over landets grænser efter de manglende specialister.

Men skal man tro en ny rapport fra McKinsey og Innovationsfonden om kønsbalancen på det danske arbejdsmarked, ligger svaret på arbejdskraftmanglen snublende nært: Kvinder i Danmark kan ganske enkelt fikse problemet.

Forudsætningen for analysen er, at kvindeandelen på uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik øges fra aktuelt en tredjedel til, at kvinder i 2030 udgør halvdelen af de studerende.

Og at der samtidig gøres op med kønsbias og kønsstereotyper i alle hjørner af samfundet – i hjemmet, på skoler, på videregående uddannelser og på arbejdspladser.

Tegner skolebørn eksempelvis en mand eller en kvinde, når de hører ordet videnskabsmand?

Usynlige barrierer

»Hvis der kommer en bedre kønsbalance på disse studier, vil man i 2030 have 15-20.000 flere kvindelige kandidater, som er klar til at tage job inden for de her områder. Det er stort set den mangel på arbejdskraft, som mange undersøgelser viser vil opstå. Hvis vi lykkes med det her, kan man lukke det hul,« siger Jens Riis Andersen, associate partner i McKinsey og en af forfatterne bag analysen.

Han understreger, at den ændrede kønsfordeling ikke skal ske ved at reducere antallet af mænd på de nævnte uddannelser, men ved at øge optaget af kvinder.

Nazarena Mazzaro, vice president i Coloplast

»Jeg har altid følt, at jeg skulle arbejde dobbelt så hårdt for at bevise mit værd og for at blive taget seriøst, fordi jeg er udlænding, fordi jeg er kvinde, og fordi jeg var ung, da jeg første gang blev udnævnt til leder. «


Han understreger også, at der ikke er nogen hurtige genveje, og at det bliver et langt, sejt træk at nå i mål.

Det kan Nazarena Mazzaro skrive under på. Igennem sin karriere i Danmark har hun ofte følt, at hun skulle arbejde dobbelt så hårdt som sine mandlige kolleger for at få anerkendelse. Barriererne har været usynlige, men hun har kunnet mærke dem.

»Jeg har altid følt, at jeg skulle arbejde dobbelt så hårdt for at bevise mit værd og for at blive taget seriøst, fordi jeg er udlænding, fordi jeg er kvinde, og fordi jeg var ung, da jeg første gang blev udnævnt til leder. Der har været situationer, og ikke kun da jeg var yngre, hvor jeg følte, at hvis jeg kunne sproget bedre eller havde været en mand, så havde det været anderledes,« siger hun.

Tal i analysen viser, at der er lang vej igen for kvinderne. Danmark har mistet sin top-5-placering i World Economic Forums Global Gender Gap Index. I Danmark er kun én ud af syv topledere kvinde, mens det i Norge og Sverige er hver fjerde. Og selv om halvdelen af alle ph.d.-afhandlinger er skrevet af en kvinde, er kun hver femte professor kvinde. På uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik er kvinder ringest repræsenteret.

Der er altså et potentiale, som ifølge rapporten kan forløses, hvis også de virksomheder, der ansætter kandidater fra disse uddannelser, får tacklet de udfordringer, kvinder møder undervejs i karrieren. Ikke kun når de får børn og bliver sat tilbage i karrieren med en lavere løn end deres mandlige kolleger, som rapporten påviser. Men også når de ikke i samme grad som mænd ender på topposterne.

Kvinder forbigået ved forfremmelser

Nazarena Mazzaro fortæller, at hun tidligere i sin karriere har set mænd blive forfremmet til stillinger, selv om der var flere kvindelige kolleger, der var mere oplagte. Derfor opfordrer hun kvinder til at italesætte den slags oplevelser på arbejdspladsen frem for at gå stille med det, som hun selv gjorde.

»De skal tale med deres ledere om det og sætte spørgsmålstegn, selv om du som kvinde vil gøre alt i verden for ikke at fremstå som et offer. Vi skal turde være ærlige og anerkende, når der er et problem. I Coloplast taler vi meget om det her, men jeg ved, at der er organisationer, hvor man slet ikke taler om det her,« siger Nazarena Mazzaro, som er intern rollemodel i Coloplast.

Hvis rapportens forudsætninger bliver indfriet, er potentialet ifølge Jens Riis Andersen så stort, at det kan øge Danmarks BNP.

»Hvis det lykkes at vende skuden, så der kommer større kønsbalance på disse studier og dermed flere kvindelige kandidater, så vil det give et signifikant bidrag til samfundsøkonomien på ekstra seks milliarder kr. i 2030. Alternativet kan blive, at virksomheder flytter ud af landet,« siger han.

Regnestykket skal ses i lyset af, at de højt specialiserede virksomheder, som aftager kandidater fra de nævnte uddannelser, i gennemsnit er langt mere produktive og genererer langt større eksportindtægter til landet, end den gennemsnitlige danske virksomhed.

At Innovationsfonden og McKinsey har valgt at dykke ned i uddannelser, job og karriereveje inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, skyldes ikke kun de samfundsøkonomiske gevinster, men også at en bedre kønsbalance giver kvinder mulighed for at præge teknologiudviklingen, men også resulterer i mere kreative team.

Skæv kønsbalance i Innovationsfonden

Samtidig er det for nylig gået op for fonden, at mænd er kraftigt overrepræsenteret blandt både de ansøgere, der er til fondens midler, men også i de paneler, der vurderer ansøgningerne.

»Vi er sat i verden for at sikre teknologiudvikling og vækst i Danmark, så derfor er det vigtigt at forstå, hvorfor vi har mangel på kvindeligt talent på de her områder,« siger Innovationsfondens direktør, Peter Høngaard Andersen.

Fonden vil derfor øge antallet af kvinder i sine paneler. Samtidig vil fonden også søge kvindelige ambassadører og igangsætte et pilotprojekt, der skal sikre, at fonden styrer uden om ubevidste kønsbias, når den formulerer sine invitationer til ansøgere.

Peter Høngaard Andersen fik selv lidt af en øjenåbner, da han sidste år talte med potentielle kvindelige ansøgere, som havde afholdt sig fra at søge fonden om midler, fordi de læste noget andet ud af invitationen, end hvad fondens mandlige afsendere troede, de havde kommunikeret.

Kvoter kan være vejen frem

Han er i modsætning til mange andre i dansk erhvervsliv og omegn ikke bange for at pege på kvoter som et middel til forandring.

»Det er ikke, fordi jeg bryder mig om kvoter, men hvis man både i det private og det offentlige lægger sig i selen for at have en vis balance mellem kønnene i bestyrelser og ledelser, så kan man ret hurtigt flytte noget. Det er en opfordring til, at man bør kigge på det her og sørge for, at der er en vis balance,« siger Peter Høngaard Andersen.

Han fortæller, at fondens svenske pendant, Vinnova, ved at sætte et mål på 40 pct. for kvindeandelen i de paneler, der vurderer ansøgningerne, har fået flere kvindelige ansøgere.

Selv om Nazarena Mazzaro er gået mod strømmen og er kommet til tops i dansk erhvervsliv, har hun flere gange følt, at hun som kvinde er kommet til at stå lidt på sidelinjen og som en tilskuer iagttaget sine mandlige kollegers uformelle netværk.

»Jeg tror, at hvis jeg havde været en mand, så havde jeg i højere grad været inkluderet i mændenes netværk,« siger hun.

Læs kronikken i 1. sektion side 24-25