Hård faste, iskolde styrtbade og meditation i timevis: Er Twitter-chefen bare til »biohacking« eller afsporet?

Twitter-chefen Jack Dorsey har afsløret, at han blot spiser én gang om dagen og slet ikke i weekenden, tager daglige isbade og mediterer i timevis. Det styrker hans fokus, siger han. Men er tech-sektorens »biohacking« blot et andet ord for spiseforstyrrelser?

Topfoto
Twitters grundlægger og topchef, Jack Dorsey, vækker delte meninger med beskrivelser af sin asketiske livsstil. I den seneste tid har han også ladet skæg og hår vokse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Chul-Soo/EPA/Ritzau Scanpix

Jack Dorsey kalder det at eksperimentere.

»Jeg vil eksperimentere så meget som muligt. Det største for mig er – hvad er det næste, jeg kan eksperimentere med,« sagde han for nylig i en podcast, der har udløst en rasende debat ikke mindst på hans egen opfindelse, det sociale medie Twitter.

For Twitter-grundlæggeren eksperimenterer ikke kun med sit arbejdsliv. Han eksperimenterer med sig selv. I podcasten, der er en samtale med fitnessguruen Ben Greenfield, beskriver han den livsstil, der efter hans udsagn gør det muligt at bestride to travle job på samme tid – som chef for både Twitter og betalingstjenesten Square.

Det indebærer en hverdag, der udformer sig nogenlunde således:

Han begynder dagen omkring kl. 5 om morgenen med et iskoldt bad, hvorefter han over en time veksler mellem tre gange 15 minutters ture i infrarød sauna afbrudt af flere iskolde bade.

Han mediterer i op til to timer om dagen – en time om morgenen og en time om aftenen.

Han spiser absolut intet hele dagen på nær et aftenmåltid bestående af mager protein, grøntsager og lidt bær til dessert, indtaget mellem kl. 18.30 og kl. 21, altså reelt omkring 22 timers faste om dagen. I weekenden faster han helt fra fredag til søndag aften.

Og det er specielt disse spisevaner, der har påkaldt sig interesse. Begrebet periodisk faste, eller »intermittent fasting« på engelsk, har bredt sig globalt som en diættrend, der deler eksperterne, og konceptet har især fået en stor følgerskare i Silicon Valley.

Faste giver mental klarhed og større fokus, forklarer Jack Dorsey i podcasten. Det frigiver også en masse tid, man ellers ville bruge på at spise – nok så væsentligt i en branche med lange arbejdsdage og et intenst arbejdspres.

»Den tid, jeg har fået tilbage fra morgenmad og frokost, har gjort det muligt for mig at fokusere mere på, hvad jeg har i min dag,« siger han. Han beskriver også, hvordan han i begyndelsen nærmest hallucinerede af ikke at spise.

Monica Hesse, klummeskriver

»Man får lyst til at gribe ham i hoodie-snorene og råbe: 'Det er ikke mental klarhed, min gode mand – det er sult'.«


Men at Dorsey så åbent taler for en lidt ekstrem fasterutine uden at nævne risiciene, har især fået kvindelige kommentatorer på barrikaderne.

»Man får lyst til at gribe ham i hoodie-snorene og råbe: »Det er ikke mental klarhed, min gode mand – det er sult,« skriver klummeskribenten Monica Hesse i Washington Post.

»Det mest interessante er, hvordan denne gruppe fremfører det, som om de disrupter, hvordan vi bruger mad. De disrupter ikke, hvordan vi bruger mad. De gør bare det samme møg, kvinder i årevis har forsøgt at holde op med at gøre,« tilføjer hun med en anklagende pegefinger til »tech bros«, mænd i techsektoren.

På Twitter fortsætter flere i samme spor: »Tech bros, der »opdager«, at anoreksi gør dig hyperfokuseret og euforisk, er den dummeste trend i 2019,« konstaterer skribenten Michelle Cyca.

Deres pointe er, at fastetendensen ikke bare kan være farlig; den afslører også en ulige kønsbalance i Silicon Valley-kulturen: Når en kvinde begrænser sin fødevareindtagelse så rigidt, taler man om spiseforstyrrelse. Når en »tech bro« gør det samme, er det »biohacking«.

Sidstnævnte er et bredere begreb, der omfatter alt fra meditation til blodtransfusioner, stamcelleindsprøjtninger, kryoterapi, mikrodosering af stoffer som LSD, faste-, paleo- og ketokure, kosttilskud og måltidserstatninger i form af shakes. Formålet er ikke mindst at fremme koncentration og fokus og dermed produktiviteten, og det er i sig selv blevet en industri med start-ups og apps.

I denne verden er almindelige måltider et ressourcespild. Vi er i »post-food«-æraen. Blandt fortalerne er Rob Rhinehart, der står bag måltidserstatningsfirmaet Soylent og kom i vælten med et meget omtalt blogindlæg med titlen »How I stopped eating food« – sådan holdt jeg op med at spise mad. Han kalder det at »hacke« kroppen.

En anden fremtrædende skikkelse er Phil Libin, tidligere CEO for Evernote, der kalder periodisk faste »transformerende«. »Der er en mild eufori. Jeg er i bedre humør, mit fokus er bedre, og der er en konstant energiforsyning. Jeg føler mig bare meget sundere. Det hjælper mig til at være en bedre CEO,« har han udtalt til The Guardian.

Geoffrey Woo, CEO HVMN

»Jeg tror, at der er en slags kriger- eller munkeetik, som folk føler sig tiltrukket af.«


Samme syn har Geoffrey Woo, der står bag biohackingfirmaet HVMN (det udtales »human«). Han er også manden bag »Fast Club«, der omfatter omkring 20 andre CEOer fra Silicon Valley, som har bekendt sig til fastediæter.

»Jeg tror, at der er en slags kriger- eller munkeetik, som folk føler sig tiltrukket af. Du har en mission, økonomisk kan der stå temmelig meget på spil, så hvordan skaber du en fordel til dig selv?« har han udtalt til Quartz Magazine.

Med andre ord er formålet med biohacking i høj grad at skabe en slags kognitiv konkurrencefordel. Fastediæterne handler ikke nødvendigvis om sundhed, vægttab eller åndelig renselse (faster hører mange religioner til), men om det præstationsfremmende.

De handler om, hvad der skal til for at klare de intense arbejdsuger, som for eksempel Tesla-grundlæggeren Elon Musk og Alibaba-stifteren Jack Ma taler for.

»De, der ikke er villige til at lægge 12 timers dage, skal ikke ansøge hos Alibaba,« skrev Ma for nylig på Alibabas WeChat-profil.

»Ingen har nogensinde forandret verden på 40 timer om ugen,« skrev Elon Musk sidste år på Twitter efter at have afsløret, at han jævnligt pukler i op mod 120 timer om ugen.

Dorsey taler om at være »performant« og »klar« for at kunne lede to virksomheder samtidig. Han har løbende på Twitter delt opslag om at faste og andre af de vaner, han beskriver i podcasten, herunder hvordan han konstant følger og måler og kvantificerer sine aktiviteter og vitale kropstegn.

Han går hver morgen otte kilometer til arbejde på en time og 15 minutter og motionerer ellers i syv minutters sessioner efter appen Seven. Undervejs måler han hjerterytme og søvnkvalitet med en såkaldt Oura Ring og Apple Watch, der er med selv på meditationsretreat.

Nogle vil kalde det stoisk selvdisciplin, andre asketisk selvfornægtelse. Apple-stifteren Steve Jobs var måske det mest kendte eksempel: Han spiste kun frugt og bar altid den samme »uniform« – jeans, mørk rullekrave og kondisko – for at spare tid på at vælge tøj.

Psykologen Niketa Kumar, der arbejder i Silicon Valley, ser i techkulturen en »fascination af at optimere, der nogle gange grænser til besættelse«, siger hun til Quartz Magazine.

»Mange af de problemer, som selskaberne i the Valley vil løse, handler om at blive lidt bedre, mere produktiv eller om at bruge større målestokke. Det overrasker mig ikke, at folk vender det blik mod sig selv.«