Manden, der troede han kunne leve uden ilt

Tony Hsieh var en succes. Indvandrersønnen, der drømte den amerikanske drøm, havde solgt to milliardvirksomheder og var en helt i den digitale teknologisektor, da han døde ved en tragisk ulykke i en alder af 46. Men hvad fik ham til at eksperimentere med sit liv og tro, at han kunne leve uden ilt eller søvn? Var det coronapandemien, der sendte ham ud på et skråplan, eller levede han som iværksætter for meget i sin egen verden? Ville han hacke sig til lykken?

Internetiværksætteren Tony Hsieh, der døde i november 2020, har efterladt sig mange ubesvarede spørgsmål. Fold sammen
Læs mere
Foto: RICHARD BRIAN/Reuters/Ritzau Scanpix

Tony Hsieh var vant til at have mange tilbedere. Han var »internettets skokonge«, en visionær og styrtende rig iværksætter. Men han var også meget mere. Han var manden, der ville gøre folk lykkelige. Han skrev en bog om det, der toppede New York Times’ bestsellerliste.

»I sidste ende drejer lykke sig virkelig bare om at nyde livet,« skrev han i bogen, Delivering Happiness.

Men lykken kunne han åbenbart ikke selv finde. Nogle vil mene, at han købte sig til mange af tilbederne. Nogle sagde det også til ham. At han med jasigerne, festerne og sin stadig mere ekstreme livsstil var ude på et skråplan.

Pop- og countrystjernen Jewel var en af dem, der sagde det – i et personligt brev, hun ifølge bladet Forbes sendte til ham med kurer, fordi han var holdt op med at svare på e-mail og anden form for elektronisk kommunikation. Han kaldte det digital detox. Men brugte han det til at afskære sig fra sine »rigtige« venner?

»Når du ser dig omkring og indser, at hver eneste person omkring dig er én, du på har på lønningslisten, er du ude i noget skidt. Du er ude i noget skidt, Tony,« skrev hun.

»De mennesker, du omgiver dig med, er enten ignorante eller villige til at medvirke til, at du tager livet af dig selv.«

Visionsmanden

I den brede offentlighed kom det som et chok, da Tony Hsieh døde i november efter en tragisk ildebrand i et privat hjem i Connecticut, USA. Det var blot et par uger før hans 47-års fødselsdag. Han var alt for ung, og hyldesterne væltede frem.

Han var den amerikanske drøm: Indvandrersønnen, der skabte sin egen succes. Manden, der havde gjort skofirmaet Zappos til en internetsensation og brændte for et formål. Han satte kundeservice i centrum i en grad, der dannede skole. Han afskaffede interne hierarkier og jobtitler og opfordrede sine ansatte til at have det sjovt. Han drømte om verdensfred. Han var en inspiration.

Og han brugte sine penge og sin indflydelse til at trække kunstnere, kreative sjæle og teknologiske tænkere til Las Vegas, byen der ellers er mere kendt for de glitrende hoteller og kasinoer på hovedstrøget The Strip. Han pustede nyt liv i et helt forsømt kvarter og investerede store summer i »Downtown Project«.

Glem Silicon Valley. Vegas kan også, og det er Tony Hsiehs skyld. Han flyttede ganske enkelt Zappos fra teknologiens højborg til Vegas, og firmaet ligger der stadig.

Det var firma nummer to, han havde bygget op og solgt for kæmpebeløb. Det første firma, LinkExchange, der gik nye veje med netreklamer, blev efter bare to år solgt til Microsoft for 265 millioner dollar. Zappos gik for 1,2 milliarder dollar, da firmaet i 2009 blev købt af Amazon.

Han kunne have levet adskillige menneskeliv uden nogensinde at behøve arbejde igen. Alligevel blev han siddende som topchef i Zappos efter salget. Amazons stifter og topchef, Jeff Bezos, gav ham med glæde frie hænder. Tony Hsieh kunne noget særligt. Han var noget særligt.

Alkohol, stoffer og biohacking

Men pludselig trak Tony Hsieh sig fra Zappos efter over 20 år. Det var i august 2020. Blot tre måneder senere var han død. Og ingen af delene ligner længere tilfældigheder. Siden er stadig flere foruroligende detaljer vrimlet frem om omstændighederne omkring dødsfaldet og især det sidste halvandet år af hans liv.

Og ingen af detaljerne vidner om et lykkeligt menneske.

Det var ikke bare et velkendt forbrug af alkohol – gerne italiensk Fernet Branca – der tilsyneladende eskalerede. Han eksperimenterede med hallucinogene og trancefremkaldende stoffer og eksperimenterede i det hele taget med sig selv. Han rendte rundt med lattergaskapsler og havde dem med til møder.

Han gik på mærkelige diæter, blandt andet én, hvor han hver dag fulgte et nyt bogstav i alfabetet og kun måtte spise mad, der startede med det bogstav. Z var faste.

I det hele taget blev han optaget af tanken om at kunne klare sig uden noget. Uden søvn. Uden at tisse. Uden ilt. Det hed sig, at han trænede til at bestige bjerge. Barfodet. Han tog også kolde bade og løb i sne.

Han hackede sig selv. For at yde optimalt. For at højne sin bevidsthed. »Biohacking« kaldes det, og det har især bredt sig blandt tech-iværksættere. Jack Dorsey, der står bag det sociale medie Twitter, er måske det mest kendte eksempel. Dorsey har åbent beskrevet en lang række rutiner fra iskolde bade til fastekure, der ifølge hans egen erkendelse fik ham til at hallucinere.

Leg med ild

Tony Hsieh var også fascineret af ild og omgav sig med tusindvis af stearinlys, har en ejendomsmægler, der solgte ham et kæmpepalæ nær det eksklusive skisportssted Park City i Utah, fortalt til Wall Street Journal.

Her havde naboer før slået alarm over at se store flammer og klaget over støj fra fester med en sværm af mennesker, som fik kviktest for coronavirus, så gilderne kunne fortsætte. Tony Hsieh betalte. Han købte adskillige omkringliggende huse og lod en konstant skiftende strøm af folk bo der.

Adskillige steder i Las Vegas bredte hyldesterne til Tony Hsieh sig efter hans død, en tak for hans store arbejde for at puste nyt liv i en forsømt del af den kendte amerikanske spilleby. »Hvil i paradis, Tony Hsieh« står der på dette skilt. Fold sammen
Læs mere
Foto: MPNC.

Den nat i november, da han pådrog sig de kvæstelser, han få dage senere døde af, var han i sin formodede kærestes bolig i Connecticut. En omgangskreds var også med. Han lukkede sig inde i en tilbygning bag huset og bad nogen om at tjekke op på ham med mellemrum.

Med sig havde han lattergas og et varmeapparat, der skulle tømme luften for ilt. Omkring kl. 03:30 blev brandvæsenet tilkaldt. To dage før havde de været ude ved samme hus på grund af røg, der viste sig at stamme fra et uheldigt placeret stearinlys.

Men denne gang var det alvorligt. De måtte sparke døren ind for at redde ham ud. Det vides stadig ikke, om han bevidst havde barrikaderet den. Ved det efterfølgende ligsyn blev branden erklæret for en ulykke. Den officielle dødsårsag, på hospitalet få dage senere, var kulilteforgiftning.

Paul Bradley Carr, journalist, om Tony Hsieh

»Jeg tror, at Tony så lykke som et problem, han prøvede at løse, en algoritme han prøvede at knække.«


Corona og de indre dæmoner

Men hvis det virkelig var en ulykke og ikke selvmord, var Tony Hsieh så alligevel i færd med at slå sig selv ihjel, som vennen Jewel så indtrængende havde skrevet til ham? Og hvorfor?

I de mange medieberetninger, der siden dødsfaldet har forsøgt at afklare omstændighederne, gives der flere bud. Bag hans drive efter at finde formål i livet og hans passion for livet gemte sig også en ensomhed, der fik ham til altid at omgive sig med mennesker, siger flere bekendte til Forbes.

Coronapandemien forstærkede de indre dæmoner, sådan som nedlukninger, restriktioner og virusangst i det hele taget har påvirket manges mentale velbefindende. For en mand, der levede i overhalingsbanen og måske higede andres selskab for at dække et indre tomrum, var det en ekstra hård opbremsning.

Iværksættersyndromet

Måske led han af, hvad Lindsay Blakely, redaktør på netmediet Inc., kalder »iværksætterisolation«. Ifølge et studie fra University of California i San Francisco har iværksættere 30 procent større sandsynlighed for at lide af depression. Det kan være et intenst liv, hvor vigtige nære relationer forsømmes.

Der kan være frygten for at fejle, en næsten obsessiv arbejdsiver og sorgfølelser, når man har solgt en virksomhed. Måske også en personfikseret kultdyrkelse af superhelteagtige skikkelser som Elon Musk, der er kendt for et arbejdstempo, som før har fået andre til at tvivle på hans mentaltilstand. Hvor langt er der fra geni til galning?

»Det er budskabet fra Silicon Valley: Jeg sover, når jeg er død. Jeg kalder det livsudskydelse. Hvis du smelter din identitetsfølelse sammen med virksomheden, er du ikke længere dig selv,« siger internetinvestoren Jerry Colonna, der selv har kæmpet med depression, til Inc.

Nogle brænder ud. Tony Hsieh brændte bogstaveligt talt.

Omgangskredsen

Da han trak sig fra Zappos, var Tony Hsieh ifølge Forbes forlængst begyndt at isolere sig fra sin gamle omgangskreds. Dem, der turde sige nej eller kalde ham skør, når én af hans konstante strøm af ideer var for langt ude. Dem, der turde advare ham, når han var ude i noget skidt.

I Las Vegas boede han i en mellemting mellem et kollektiv og en trailerpark med Airstream-autocampere, hvor han lod alskens kunstnere, iværksættere og andre bo i en slags kreativ symbiose. Han var en del af sine omgivelser.

Men hans »enklave« i Park City i Utah, med kæmpepalæet og omkringliggende huse og tiltagende bevogtning, var anderledes. Omgangskredsen her blev konstant skiftet ud, og den blev yngre og yngre. Mange betalte han løn, uden at de syntes at lave noget. De lod ham betale gildet og sagde ham ikke imod.

De fleste af dem forsvandt nærmest fra den ene dag til den anden, da Tony Hsieh lå for døden. Festerne var forbi.

Tilsyneladende havde familien prøvet at få Tony Hsieh i rehabilitering. Efter sigende var han også gået med til det. Måske var der en vej ud af skidtet.

Er lykken en algoritme?

Ifølge Wall Street Journal efterlod han sig intet testamente, blot vægge overstrøet med tusindvis af klæbesedler med løst nedskrevne detaljer om kontrakter og aftaler. Nu venter et større arbejde med at vurdere, hvad der har retsvirkning, og om Tony Hsieh var ved sine fulde fem, da han indgik aftalerne.

Journalisten Paul Bradley Carr, der betragtede sig som en nær ven, antyder over for Forbes, at Tony Hsieh i bund og grund forsøgte at hacke sig til lykken.

»Jeg tror, at Tony så lykke som et problem, han prøvede at løse, en algoritme han prøvede at knække.«

Den fulde historie får vi aldrig. Den eneste, der kendte den, var Tony Hsieh.