Erhvervslivets brug af tests er et religiøst vilde vesten: Der findes ikke et kvalitetsstempel

Der findes ingen certificeringsordning for de testudbydere, som erhvervslivet bruger til at skabe det rigtige match ved ansættelser. Enhver kan altså købe sig certifikat til at udbyde en test.

Foto: Thomas Lekfeldt. Lars Michaelsen, Cand.scient.pol. og forfatter af bogen "Kvalitetssikring af psykologiske undersøgelser".
Læs mere
Fold sammen

Hvilken personlighed har du? Det vil virksomheden, du søger job hos, gerne vide. Derfor tester de dig, og det kan få stor betydning for, om du får jobbet eller ej. Men hvad er en god test? Det er der ikke rigtig nogen, der ved. I Danmark har vi nemlig ikke et øvre kvalitetsstempel for testudbydere - en certificeringsordning.

»Uden den, kan hvem som helst stille et skilt op på et gadehjørne og udbyde test. Derved risikerer virksomhederne at købe produkter, de ikke kender indholdet af. Ved mange andre produkter vil virksomheder jo stille store krav til kvaliteten af det,« siger Lars Michaelsen.

Han er uddannet i statskundskab og forfatter til bogen »Kvalitetssikring af psykologiske undersøgelser – krav til testning, personvurdering og erklæringer« og undrer sig over, at der ingen ordning findes.

Det gør der nemlig ikke på trods af, at brugen af test stiger. En undersøgelse fra organisationen og A-kassen Lederne, hvor 3.390 medlemmer har svaret, viser, at 31 pct. af dem, der blev ansat i 2005 eller tidligere, blev testet. For dem, der blev ansat mellem 2014-2017, gælder det for 54 pct. Det skriver Berlingske Business i dag.




Testresultaterne fortæller noget om kandidatens begavelse, personlighed og adfærd, og virksomhederne bruger resultaterne som en primus motor i jobsamtalen. Passer vedkommende ind? Er der tale om et godt match?

Lige nu besvares de spørgsmål på baggrund af testværktøjer udbudt af en branche uden en fælles certificeringsordning. Erhvervslivets test mangler sit Svanemærke for miljøet, sit Ø for økologi, sit stempel for en kvalitetstest.

Kristjan Jul Houmann, der er psykolog, ekstern lektor i testteori på Københavns Universitet og formand for Videnscenter for Professionel Personvurdering (VPP), efterlyser også det stempel.

Lige nu kan enhver købe sig til en certificering til at anvende en test uden nødvendigvis at have den fornødne professionelle viden om mennesker og psykologi til at kunne give en ordentlig tilbagemelding på den. Visse store udenlandske testudbydere har helt droppet deres certificeringsuddannelser, så alle uden forudgående træning kan anvende deres værktøjer.

»Det er stærkt bekymrende. Hvis de, som anvender testværktøjerne, ikke er ordentlig uddannet, udgør det et stort problem. Det er det, vi forsøger at gøre op med,« siger Kristjan Jul Houmnan.

Videnscentret er det tætteste, testudbyderne kommer på et kvalitetsstempel, da man som medlem er forpligtet til at efterleve VPP’s retningslinjer. De arbejder for at sikre og højne kvaliteten i brugen af erhvervstest og har omkring 70 medlemmer, der både tæller testudbydere, testbrugere og fagforeninger, der repræsenterer dem, der bliver testet.

Svar skyldig

Men deres arbejde har trange kår i en branche kendetegnet af stor uigennemsigtighed.

Dansk Psykolog Forening lavede deres første retningslinjer for brugen af test i erhvervslivet i 1998, men præcis hvornår de første test gjorde deres indtog i det danske arbejdsmarked, vides ikke.

Hvor mange udbydere der findes i dag er heller ikke umiddelbart til at finde ud af.

»Jeg er på nogenlunde lige så bar bund, som du er,« siger Kristjan Jul Houmann.

»Branchen er kendetegnet af en vis gråzone her,« fortsætter han.

Den gråzone er fyldt op af rigtig mange mindre udbydere, som udmærker sig ved ikke at være medlem af Videnscenter for Professionel Personvurdering, og derfor ikke er forpligtet til at efterleve deres retningslinjer.


Foto: Thomas Lekfeldt. Lars Michaelsen, cand.scient.pol. og forfatter til bogen "Kvalitetssikring af psykologiske undersøgelser". Han efterlyser en certificeringsordning for test brugt i erhvervslivet. Fold sammen
Læs mere

Hvor mange der bliver testet, er heller ikke sådan lige til at finde ud af. Berlingske Business har talt med en række foreninger for finde en undersøgelse à la Ledernes, men det tætteste, vi kommer på det, er Djøf, som har igangsat en undersøgelse blandt deres medlemmer.

Edith Jakobsen, som er arbejdslivspolitisk chef samme sted, fortæller, at de har konstateret en stigning i brugen. Den stigning oplever de også hos IDA, Ingeniørforeningen, fortæller Juliane Marie Neiiendam, som er Formand for deres Ansattes Råd. Ingen af dem har tal på området, hvilket Dansk Magisterforening heller ikke har.

At tro og at vide

Konsekvensen af den manglende certificeringsordning er et vilde vesten, hvor et hvilket som helst konsulenthus kan fejre kronede dage på at udbyde test, ingen reelt kender kvaliteten af.

»Der bliver truffet meget vidtrækkende og indgribende beslutninger for det enkelte menneske på baggrund af test,« siger Lars Michaelsen.

For mens der findes mange anerkendte testudbydere og mange virksomheder, for hvem det er en succes at benytte test i ansættelsessammenhæng, opstår der også faldgruber.

Det er sorte hul, hvor virksomheder køber test, der ofte slet ikke er kvalitetsundersøgt eller dokumenterede.

For kandidater resulterer det i ubehagelige oplevelser med dårlige test, hvor de bliver fravalgt til et job, de måske i virkeligheden var egnet til. I arbejdet med denne artikel hører vi flere eksempler på dette, men desværre ikke fra personer, der har lyst til at stå frem med deres oplevelse.

Men det er blandt andet den slags oplevelser, Videnscenter for Professionel Vurdering og Lars Michaelsen mener, en certificeringsordning vil kunne hindre. Vejen derhen synes dog relativt kringlet.

»Så snart snakken falder på en fælles certificeringsordning, reagerer de fleste testudbydere desværre ret forbeholdent,« siger Kristjan Jul Houmann fra Videnscentret.

Der findes ellers certificeringsordninger i både England, Spanien, Sverige og Norge.

Behovet for en ordning vokser sig ikke mindre af den grund. Heller ikke hvis man spørger en uafhængig ekspert, Helge Hvid, som er sociolog og arbejdsmarkedsforsker hos RUC.

»Problemet er, at der ikke er retningslinjer på området. Jeg tror på, der er reel faglighed, men så må man også underlægge sig et certificeringssystem. Det kan nemt blive lidt religiøst: det her er noget, vi tror på, men vi ved sådan set ikke noget.«