På Hotel Phoenix Copenhagen i Bredgade et par hundrede meter fra majestætens domicil træder Dorte Krak ind på lobbyens mælkehvide marmorgulv. Selv om hun i dag sidder på kransekagens top som adm. direktør for Arp-Hansen Hotel Group, er Hotel Phoenix ikke uvant territorium for den 51-årige direktør.
Tilbage i 1998 blev hun selv ansat som direktør for Hotel Phoenix. Hun fik jobbet i kølvandet på to succesrige perioder som hoteldirektør for Hotel Astoria ved hovedbanegården og 71 Nyhavn Hotel, hvor søsterrestauranten til Henrik Ydes michelinstjernedekorerede Kiin Kiin også holder til.