Trumps benådning
Det kom som en overraskelse for både demokrater og republikanere, da tidligere præsident Donald Trump i den forgange uge var ude og sige at, hvis han bliver præsident i 2024, så agter han at benåde nogle af dem, som var involveret i stormløbet d. 6 januar. En af dem der ikke brød sig om den udmelding var tidligere vicepræsident Mike Pence, som straks tog afstand til den radikale udmelding. I denne episode af Kampagnesporet starter David Trads og Mads Fuglede med at se nærmere på udtalelserne, og hvilke konsekvenser de kan have.
Cheneys kamp
Mike Pence er ikke den eneste republikaner som Trump finder sig selv i duel med. En af de mest vokale modstandere overfor den tidligere præsident, er Liz Cheney, medlem af Repræsentanters Hus fra Wyoming. Og den holdning har nu kostet hende en påtale fra Det Republikanske Parti. David og Mads ser nærmere på kvinden, der som en frygtløs minoritet i partiet trodser Trump, og selv står forude for et valg i august. Samtidig står ekspræsidenten måske over for en formidabel modstander i Floridas guvenør, Ron DeSantis.
Bidens fald
Er man fast lytter af Kampagnesporet, så kan man næsten ikke have undgået at have hørt, når David og Mads har diskuteret nuværende præsident Joe Bidens fald i meningsmålingerne. Et fald, der tilsyneladende ingen ende vil tage, da han nu er dalet ned til 41% approval rating - et tal, der er endnu mindre end Donald Trumps. Samtidig er Build Back Better planen endnu en gang i fare for at blive mindsket. David og Mads tager temperaturen på et mildest talt sløjt præsidentembede.
Lyt til dagens afsnit her:
Find tidligere afsnit her:
Episodens sange:
"Steve McQueen" - Lambchop
"There's Still Time" - Lambchop