En længe ventet rapport om oprindelsen af coronavirusset er tirsdag blevet offentliggjort.
Af den fremgår, at virusset formentlig stammer fra en særlig flagermus, og at det via et andet dyr er blevet transmitteret til mennesker.
Det fortæller Thea Kølsen Fischer, som er professor i folkesundhed, virusinfektioner og virusepidemier på Københavns Universitet.
Hun er blandt de eksperter, der i forbindelse med en mission for Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har været i Wuhan, Kina, for at undersøge oprindelsen af covid-19.
»Den bærende hypotese baseret på de her foreløbige studier er, at virusset har flagermus af typen hesteskonæseflagermus som vært. Og det er den samme type flagermus, som var vært for første coronavirus, der gav en stor epidemi i verden i 2003.«
»Hypotesen er, at en flagermus har smittet en mellemvært, som endnu ikke er identificeret. Mellemværten er en dyreart. Men der er mange dyrearter, der har vist sig at være modtagelige for coronavirusset,« siger hun.
Hun forklarer, at flagermusen altså har smittet et andet dyr, der så har givet smitten videre til mennesker.
Ifølge rapporten kan mellemværten for eksempel være mink, kaniner eller skældyr. Men det skal undersøges nærmere.
»Vi tror ikke, at det er gået direkte fra flagermus til mennesker, fordi vi har et virus, der er fuldt adapteret til mennesker, da det udløser epidemien. Og det kræver typisk, at virusset har ændret sig i en mellemvært.«
»Virusset fundet i flagermus har 96,2 procents lighed med det, vi finder i mennesker. Den forskel tyder på, at der stadig er en uidentificeret mellemvært,« siger Thea Kølsen Fischer.
WHO-missionen besøgte Wuhan i januar for at undersøge oprindelsen af covid-19, da det var her, at det første større udbrud fandt sted. Men på baggrund af de foreløbige studier, kan det ikke fastslås, at virusset er opstået i netop Wuhan.
»Men vi kan sige, baseret på de foreløbige studier, at den første store epidemi af covid-19 foregik i Wuhan i december 2019,« siger Thea Kølsen Fischer.
WHO-missionen har undersøgt fire overordnede hypoteser for oprindelsen. Herunder om coronavirusset kunne være opstået på et laboratorie, som blandt andre tidligere USA-præsident Donald Trump har hævdet.
»Man har tidligere set, at virus godt via laboratorielæk kan forårsage smitte af mennesker. Så det skulle selvfølgelig undersøges.«
»Men de foreløbige konklusioner baseret på de studier, vi har lavet i Wuhan, tyder ikke på, at det er den måde, at virusset er introduceret til mennesker på. Men det kan ikke endegyldigt udelukkes,« siger hun.
Generelt er det sparsomt med, hvad der endegyldigt kan konkluderes på baggrund af missionen i Wuhan. Det er første trin i en »forventelig lang proces«.
»Vi står med enden af en garnnøgle i hånden foran en mur. På den anden siden af muren ligger garnnøglen, men ingen af os ved, hvor stor den garnnøgle er. Men vi har fat i enden.«
»Nu skal vi i løbet af de næste skridt i forskningsprocessen i dybden med rigtig mange af de her ledetråde, som de første studier har genereret«, siger Thea Kølsen Fischer.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kalder WHO-rapporten vigtig.
»Men der er ingen endelige konklusioner. Danmark støtter derfor flere undersøgelser,« skriver han på Twitter.
/ritzau/
