Ville du stoppe eller gå videre? Den gamle mand døde midt på den travle gade

I mere end ni timer lå den gamle mand på fortovet. Indtil han frøs ihjel. I Frankrig stiller man nu et ubehageligt spørgsmål: Var du selv stoppet op?

René Robert lå på en ganske travl gade i Paris. Men ingen stoppede op. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den 85-årige René Robert spadserede gennem Paris – på aftentur som sædvanligt.

På Rue de Turbigo faldt han om. Måske gled han, måske blev han svimmel.

Han blev liggende og kunne ikke bevæge sig.

Der på Rue de Turbigo mellem en spiritusbutik og en optiker lå René Robert – en anerkendt schweizisk fotograf – i mere end ni timer, skriver avisen The Guardian.

Alle, der gik ned ad Rue de Turbigo, kunne se den gamle mand på jorden. Folk på vej hjem fra arbejde, par på vej ud at få en cocktail, restaurantgæster og turister.

Men ingen stoppede op.

Ikke før klokken 6 næste morgen, hvor en hjemløs mand kiggede til ham og straks fik fat i alarmcentralen.

Det var for sent. René Robert var død af kulde. »Død i gadens ligegyldighed,« som den franske avis Le Figaro skrev.

Dødsfaldet – som fandt sted i sidste uge – vækker nu opsigt i Frankrig.

For hvorfor i alverden var der ingen, der reddede den stakkels gamle mand?

»Han blev dræbt af ligegyldigheden,« sagde hans ven, journalisten Michel Mompontet, da han gæstede tv-stationen France tv Info for at tale om dødsfaldet.

»Hvis dette forfærdelige dødsfald skal have en større mening, bør det værre dette: Når personer ligger på gaden, bør vi kigge til dem – uanset hvor travle, vi er. Lad os stoppe et kort øjeblik,« opfordrede Mompontet.

Men undervejs i tv-interviewet nåede Michel Mompontet også frem til en selverkendelse.

»Før jeg bebrejder nogen, bliver jeg nok nødt til at overveje et lille spørgsmål, der gør mig ubehageligt til mode,« sagde han.

»Er jeg 100 procent sikker på, at jeg selv ville have stoppet op?«

Rue de Turbigo er et område med mange hjemløse.

»Ville jeg have stoppet op for en mand, der lå på jorden? Har jeg aldrig drejet ansigtet væk fra en hjemløs, der lå i en opgang?« spurgte Michel Mompontet sig selv.

Hvert år dør omtrent 600 mennesker i Frankrigs gader, langt de fleste hjemløse. De får knap en notits i avisen, for de er ikke anerkendte fotografer ligesom René Robert. De har ikke journalistvenner, som kan gå i pressen og fortælle skrækhistorier om »gadens ligegyldighed«.

De dør bare.

Sagen om René Robert har også vakt opsigt i Spanien, hvor fotografen var kendt for at fotografere landets dygtigste flamencodansere.

I Madrid skrev hjemløseorganisationen El Olivar på Twitter, at de var ærgerlige over at høre om René Roberts død. Men ikke overraskede:

»Virkeligheden er, at dette er den ondskabsfulde hverdag for dem, der lever og dør på gaden.«

»Hvad er der sket med os som samfund, siden vi kan lade sådan noget ske?«