Når EUs stats- og regeringscheferne i dag tirsdag mødes klokken 11 for at genoptage diskussionen om topposterne, er de ikke alene om at afgøre, om Frans Timmermans, Margrethe Vestager eller en helt tredje får en toppost.
Det blev klart, da Europas Grønne sent mandag for alvor meldte sig ind i kampen. Ved valget til Europa-Parlamentet fik De Grønne stor fremgang og er med 75 pladser i Parlamentet den fjerdestørste gruppe. Udmeldingen kan vanskeliggøre den samlede kabale.