Vestager er et af syv varme navne, du skal kende: Nu skal EUs magtkabale lægges

Det store spil om, hvem der skal sidde på EUs mest magtfulde politiske poster, er i gang. Her kan du få et overblik over de navne, der lige nu er i spil på rygtebørsen i Bruxelles og i international presse.

Den nuværende kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, står til venstre. Ved siden af ham er to mulige kandidater til hans post, danske Margrethe Vestager og franske Michel Barnier.  OLIVIER HOSLET

EUs mest magtfulde embeder skal besættes af nye ansigter til sommer, og spillet er allerede i fuld gang. Her er syv af de navne, der lige nu er varmest på rygtebørsen i Bruxelles og i international presse.

Ved besættelsen af de fem poster skal der blandt andet tages hensyn til, at man opnår et godt miks mellem mænd og kvinder, en god fordeling mellem EUs fire verdenshjørner fra nord til syd og øst til vest ud over at sikre en god blanding af politiske farver. Det vil også være en fordel, hvis ikke alle er i pensionsalderen.