Verdens største ø vil til New York: Grønland lufter nye planer om kontorer i Kina og USA

Grønland skal smede, mens den internationale interesse for området er varm. Landets regerende parti vil åbne nye repræsentationer i New York og Kina. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ser positivt på ideen.

Landsstyremedlem for udenrigsanliggender, Ane Lone Bagger, står som underskriver af det forfalskede brev, som Rusland nu afviser at stå bag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rosa Thorsen/Naalakkersuisut

USAs kommende konsulat i Nuuk er kun første skridt i opbygningen af Grønlands internationale kontakter. Næste etape er en udvidelse af Grønlands egne diplomatiske fodaftryk ude i verden.

Sådan lyder det fra Grønlands regerende parti, Siumut. Partiet ønsker at åbne grønlandske repræsentationer i både New York og Kina.

»Vi ved, at det betyder rigtig meget for samarbejdet med disse lande, hvis der åbnes en repræsentation,« siger landsstyremedlem Ane Lone Bagger, der har ansvar for udenrigsanliggender.

Det vigtigste formål er at åbne døre for handel, siger hun. Også en anden del af Rigsfællesskabet, Færøerne, åbnede tidligere på året en repræsentation i Kina.

Ane Lone Bagger

»Vi skal have mere handel med USA, og meget handel foregår i New York og ikke i Washington«


»Færøerne er vores konkurrent, når det gælder eksport af torsk og andre fiskeprodukter, og vi vil gerne have samme vilkår som Færøerne får i Kina,« siger Ane Lone Bagger.

Tilstedeværelsen i USA skal også udbygges, hvis det står til partiet.

Diplomatisk offensiv fra USA

Grønland har allerede en repræsentation på den danske ambassade i den amerikanske hovedstad Washington.

»Vi skal have mere handel med USA, og meget handel foregår i New York og ikke i Washington,« siger Ane Lone Bagger.

Selvstyreloven fra 2009 giver Grønland mulighed for at åbne repræsentationer og agere diplomatisk inden for en række områder, herunder handel, hvor Grønland har overtaget det politiske ansvar.

Meldingen fra Grønlands største parti kommer, efter at USA i maj bekræftede, at man arbejder på at åbne et konsulat i Nuuk for første gang siden 1953.

USA har skruet op for den diplomatiske indsats i Grønland, siden Donald Trumps omstridte forslag fra august om at »købe« øen. I forrige uge besøgte en højtstående amerikansk delegation Nuuk. Interessen åbner døre for Grønland, siger Ane Lone Bagger – og for Naalakkersuisut, det grønlandske landsstyre.

»Det eneste gode, der kom ud af hans købstilbud, det er, at der er opmærksomhed om os og vores arbejde i Naalakkersuisut og vores ufortrødne arbejde hen imod selvstændighed engang,« siger Ane Lone Bagger.

Risikerer den øgede amerikanske interesse at skabe splittelse i Rigsfællesskabet?

»Nej, det vil jeg ikke sige. Vi samarbejder rigtig godt med den nye danske regering på dette område. Vi bliver mere inddraget i de udenrigspolitiske spørgsmål. Når der er sager om Arktis og Grønland, så skal Grønland sidde med ved bordet, for det er trods alt vores land og vores liv, det handler om,« siger hun.

Hvor er pengene?

Det er ikke første gang, at grønlandske partier foreslår en repræsentation i Kina. Ideen har været drøftet siden 2014. Forslaget om et kontor i New York, der også huser FNs hovedsæde, er imidlertid nyt.

Dengang som nu står og falder planen dog med jagten på finansiering.

Landstinget – på grønlandsk Inatsisartut – forhandler netop nu om en finanslov, der forudser et underskud på godt 30 millioner kroner i 2020. Her er der indtil nu ikke afsat midler til nye repræsentationer.

Formanden for det største oppositionsparti IA, Múte B. Egede, støtter målsætningen om større udenrigspolitisk vingefang ikke mindst på det vigtige kinesiske marked. Han er ikke overbevist om, at New York er en oplagt placering.

»Hvis man vil åbne to nye repræsentationer, så er man nødt til at finde nogle penge, og lige nu står vi midt i nogle meget stramme forhandlinger om finansloven,« siger Múte B. Egede.

Mange midler er desuden bundet i planlagte lufthavnsbyggerier.

Grønland har i dag repræsentationer i København, Bruxelles, Reykjavik og Washington D.C. De nuværende fire repræsentationer koster Landsstyret i omegnen af 14 millioner årligt, fremgår det af finanslovsforslaget.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) byder initiativet velkommen.

»Vi vil kunne støtte det, fordi det kan være med til for eksempel at få grønlandsk handel med omverdenen til at fungere bedre og i det hele taget få Grønland placeret internationalt. Det er en dansk kerneopgave at støtte Rigsfællesskabets udvikling også på det udenrigspolitiske område,« siger Jeppe Kofod.

Han ser som udgangspunkt ingen mislyde i USAs diplomatiske charmeoffensiv i Grønland.

»Generelt er det positivt, at amerikanerne ønsker et tættere samarbejde med Grønland, og der ligger en masse gode muligheder i det. Vi har et uproblematisk forhold til det og et godt samarbejde med selvstyret om netop disse spørgsmål,« siger Jeppe Kofod.