Vejen banet for forlig mellem Vestager og den russiske gasgigant Gazprom

Efter et flere timer langt møde mellem EU-kommissær Margrethe Vestager og den russiske gasgigant Gazprom onsdag ser parterne ud til at være på vej mod et forlig i en langvarig konkurrencesag.

Det ligner mere og mere et forlig mellem Margrethe Vestager og den russiske gasgigant Gazprom i sagen, der omhandler, hvorvidt Gazprom har udnyttet sin dominerende markedsposition i otte central- og østeuropæiske lande til at opkræve for høje gaspriser og lægge restriktioner på videresalg af gassen. Fold sammen
Læs mere
Foto: DAVID MERCADO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det ligner mere og mere et forlig mellem Margrethe Vestager og den russiske gasgigant Gazprom i sagen, der omhandler, hvorvidt Gazprom har udnyttet sin dominerende markedsposition i otte central- og østeuropæiske lande til at opkræve for høje gaspriser og lægge restriktioner på videresalg af gassen.

Nu ser Gazprom ud til at ville acceptere Vestagers krav for fremtiden for at undgå en bøde, der sandsynligvis ville være i milliardklassen.

“Vi har holdt konstruktive forhandlinger i dag, og parterne har udtrykt vilje til at finde en fælles acceptabel løsning og bevæge os videre. Vi lægger nu sidste hånd på vores forslag om tilsagn. Det vil blive sendt til EU-Kommissionen snart,” udtaler Gazproms næstkommanderende Aleksandr Medvedev efter mødet.

Og Vestager sender også en hvidlig røg med betingelser efter mødet.

“Det er nu op til Gazprom formelt at indsende tilsagn, som møder Kommissionens mål. Kommissionen vil så igangsætte en markedstest, der skal give kunder og andre interessenter mulighed for at komme med deres syn,” lyder det i en officiel udtalelse fra Vestager.

En sådan “markedstest” er den klassiske procedure efter et forlig. Herefter vil Vestager skulle vurdere, om Gazproms tilsagn er tilstrækkelige til at sikre fri konkurrence på gasmarkedet i de otte lande, og derefter gøre tilsagnene juridisk bindende for den russiske gasgigant.

“Dette vil være en streng forpligtelse - hvis Gazprom ikke respekterer forpligtelserne i praksis, kan Kommissionen udstede en bøde på op til ti procent af Gazproms globale omsætning,” lyder truslen fra Vestager, der således holder krudtet tørt.

Den russiske stat har en kontrollerende ejerpost i Gazprom, og et forlig vil være det første tegn på, at Rusland og EU igen kan forhandle løsninger. Gazprom og andre statskontrollerede, russiske selskaber er ramt af EU og USAs sanktioner, der betyder, at selskaberne ikke kan bruge de vestlige finansmarkeder.

Vestager står også over for en ny stor afgørelse i forhold til Gazprom, når hun inden udgangen af oktober skal beslutte, om Gazprom skal have lov til at bruge over halvdelen af kapaciteten af gasledningen ned gennem Tyskland, kaldet Opal. I dag er der en restriktion på 50 procent af kapaciteten, fordi EUs energilovgivning siger, at tredjeparter skal have adgang til rørledninger, men ingen andre end Gazprom kan bruge Opal, der ligger i forlængelse af Nord Stream-rørledningen, som fører gas fra Rusland gennem Østersøen til Tyskland.

Hvilken indflydelse disse afgørelse kan få på den omdiskuterede udvidelse af Nord Stream - kaldet Nord Stream 2 - vil vise sig den 9. november, når Gazproms bestyrelse ifølge Reuters skal mødes for at diskutere fremtiden for Nord Stream 2-projektet.