Analyse: Vestagers halve hånd til Rusland og spillet om gas for milliarder

Margrethe Vestagers forestående forlig med den russiske gasgigant Gazprom skal ses i et storpolitisk lys, der også involverer en udvidelse af den russiske gasrørledning gennem dansk farvand, som presser den danske regering.

Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, har rakt hånden frem mod den russiske gasgigant Gazprom, men hun holder krudtet tørt og truer fortsat med en milliardbøde, hvis ikke Gazprom makker ret. Vestagers Gazprom-afgørelser skal ses i lyset af et storpolitisk spil mellem EU-Kommissionen og Rusland. Her ses Vestager i USA efter en anden bemærkelsesværdig beslutning, da hun krævede, at Apple skal betale omkring 100 milliarder kroner til Irland på grund af ulovlige skatterabatter. EPA/MICHAEL REYNOLDS Fold sammen
Læs mere
Foto: MICHAEL REYNOLDS

Det var i bemærkelsesværdig stilhed, at Margrethe Vestager - som ellers normalt træffer store beslutninger i globalt rampelys - onsdag banede vejen for et forlig med den russiske gasgigant Gazprom.

Forliget kan spare den statskontrollerede, russiske mastodont for en klækkelig milliardbøde, der ellers ventede for i årevis at have opkrævet for høje gaspriser i otte central- og østeuropæiske lande.

Gazprom har eneret på produktion og eksport af russisk gas og er derfor et selskab af så stor betydning for Rusland - politisk som økonomisk - at præsident Vladimir Putin skal nikke til alle selskabets største beslutninger.

Og der er meget mere på spil end bare beslutningen om et forlig. Det er et politisk spil mellem EU-Kommissionen og Rusland på det højeste niveau, der også handler om den planlagte udvidelse af den russiske gasledning gennem Østersøen - kaldet Nord Stream 2 - som den danske regering gerne ser stoppet.

De øvrige ingredienser i den storpolitiske cocktail er Gazproms muligheder for at sende gas gennem Tyskland, og hvilke garantier Rusland vil give, når det kommer til at sende betydelige mængder gas gennem Ukraine på vej mod EU.

Ny vigtig beslutning fredag

Allerede fredag skal man igen holde øje med en beslutning fra Vestager, som sandsynligvis vil blive kommunikeret på samme afdæmpede måde.

Det handler om den rørledning, kaldet Opal, der fører gas fra Greifswald på den tyske nordkyst ned gennem Tyskland til Tjekkiet. Gazprom er medejer af Opal-rørledningen, der i praksis er forlængelse af Nord Stream, som fører russisk gas gennem Østersøen til Greifswald. I dag må Gazprom kun bruge 50 procent af Opals kapacitet, fordi EUs energilovgivning siger, at der skal være adgang for tredjeparter.

Siden 2013 har de tyske myndigheder og Gazprom imidlertid presset på for at få en undtagelse fra denne regel, fordi rørledningens kapacitet slet ikke bliver udnyttet som konsekvens af EU-reglerne. Hidtil har EU-Kommissionen udskudt beslutningen igen og igen. Det hænger sammen med den politiske konflikt mellem EU og Rusland, der har medført økonomiske sanktioner, som også rammer Gazproms finansieringsmuligheder i Europa.

Forventningen er nu, at Vestager ekstraordinært vil tillade, at de øvrige 50 procent af Opals kapacitet skal sendes i auktion, og at Gazprom kan byde på dele af denne ekstra kapacitet. Det vil i så fald være et af Gazproms største ønsker, der går i opfyldelse. Det vil betyde, at der kan sendes mere gas fra Rusland gennem Østersøen til Tyskland. Når Nord Stream i dag ikke udnytter sin kapacitet, skyldes det nemlig i høj grad begrænsningen på Opal.

Det kan ligne ikke bare en hånd, men en fremstrakt arm, fra Vestager til Gazprom, og den hidtil klart største opblødning fra EUs side over for Rusland, siden landet annekterede den ukrainske Krim-halvø. Men der er snarere tale om en halv hånd, for Vestager og EU-Kommissionen holder på så rigeligt skyts, at vurderingen er, at Rusland i hvert fald foreløbigt er med på at lade russisk gas løbe gennem Ukraine i fremtiden også - og så er spørgsmålet, om der overhovedet er brug for Nord Stream 2 gennem Østersøen.

Storpolitisk kabale

Man skal tilbage til et andet møde i stilhed tidligere på måneden mellem den russiske energiminister Aleksandr Novak og EU-kommissær Maroš Šefčovič, der har ansvaret for EUs såkaldte energiunion, for at se det store billede.

På mødet signalerede Novak ifølge Berlingskes oplysninger, at Rusland er villig til at forhandle med Ukraine om også at sende en betydelig mængde russisk gas gennem Ukraines rørledninger efter 2019, hvor den nuværende aftale udløber. Men det krævede - lod Novak forstå - at EU-Kommissionen gik videre med forliget og delvist ophævede begrænsningerne på Opal. Til gengæld ville Gazprom så presse mindre på med Nord Stream 2, som selskabet i forvejen har problemer med at finansiere. Onsdag lod Gazprom-kilder så nyhedsbureauet Reuters forstå, at selskabets bestyrelse nu skal diskutere, om Nord Stream 2 overhovedet har en fremtid.

Novak var helt med på, at Vestager med EU-lovgivningen i hånden ville lægge en hård linje og holde krudtet tørt med trusler om, at en gigantisk milliardbøde vil ramme Gazprom, hvis selskabet ikke lever op til at sænke gaspriserne betragteligt i de otte EU-lande.

Og netop denne truslen spillede Vestager ud med, da vejen mod et forlig blev meddelt onsdag aften. Gazprom er således afhængig af Vestagers fortsatte velvilje - både når det kommer til forliget, som allerede har medført trusler om en retssag fra Polen, og Opal.

Med dette væsentlige skyts i behold vil EU-Kommissionen forsøge at presse Rusland til en gasaftale med Ukraine i løbet af det kommende år, der også sikrer russiske gasleverancer gennem Ukraine efter 2019.

Hvis det lykkes, mener EU-Kommissionen, at det politiske element i Nord Stream 2 - at kunne sende gassen udenom Ukraine - er fjernet. Og så er Gazprom velkommen til at bygge Nord Stream 2, hvis selskabet ellers stadig kan se et økonomisk rationale i det.

Ifølge Vestager bliver sagerne alene vurderet på deres juridiske præmisser. Men når modparten hedder Gazprom og den russiske præsident, er der naturligvis meget mere på spil.