Margrethe Vestager står nok engang med det sidste ord i en sag, der på papiret er et juridisk spørgsmål om statsstøtte, men reelt er storpolitik om russisk indflydelse i Centraleuropa. Denne gang er det udvidelsen af Paks-atomkraftværket i Ungarn, der skal bygges af et russisk selskab med russiske lån og russisk brændsel, som ligger til afgørelse på Vestagers bord.
I marts 2015 blokerede EU-Kommissionen ellers projektet, kaldet Paks II, fordi ingen andre selskaber end det russiske Rosatom blev inviteret til at byde på opførelsen. Men den indvending blev overraskende droppet i sidste uge med begrundelsen, at ingen andre selskaber kunne klare de tekniske krav. Dermed vil atomkraftværket blive bygget og øge Ruslands dominerende rolle som energileverandør til Centraleuropa, medmindre Margrethe Vestager beslutter, at der er tale om ulovlig statsstøtte, som truer den frie konkurrence.
Den ungarske regering, der har tætte bånd til Moskva, har allerede reageret med jubel og konkluderet, at Vestager vil sige god for projektet. Regeringen mener grundlæggende ikke, at projektet får ulovlig statsstøtte, men har erklæret sig villig til at lave eventuelle justeringer for sikre et »ok« fra Vestager. Tidligere er den ungarske regering gået med til at halvere Rosatoms eneret på at levere brændsel til ti år i stedet for 20 år.
Til Politico Europe siger en unavngiven kilde tæt på regeringen, at der er enighed med Vestager om, hvordan det kan sikres, at statsstøttereglerne overholdes, og at det derfor nu er et spørgsmål om tid, før der kommer grønt lys.
Sag kan lande ved EU-domstolen
Men i nabolandet Østrig, der er en indædt modstander af atomkraft, lægger regeringen op til at trække sagen for EU-domstolen.
»Hvis Kommissionen konkluderer, at statsstøtten til atomprojektet Paks II kan tillades, vil Østrig se på de juridiske muligheder og overveje at tage sagen til EU-domstolen,« siger Østrigs vicekansler og energiminister, Reinhold Mitterlehner, ifølge Politico.
Også en række private tyske og østrigske energiselskaber har annonceret, at de vil tage sagen til EU-domstolen, fordi de mener, at atomkraftværket vil svække deres chancer for at konkurrere med vedvarende energi på det ungarske elmarked.
Margrethe Vestager fortalte onsdag i forbindelse med en konference i Slovakiets hovedstad Bratislava, at der stadig arbejdes på sagen, men at en beslutning kan ventes inden for en overskuelig fremtid.
En række krav skal være opfyldt, hvis Vestager rent juridisk skal kunne sige god for statsstøtte til atomkraftværket. Projektet skal være samfundsmæssigt nødvendigt og ikke kunne opføres af markedskræfter uden statsstøtte, og så må det ikke ødelægge konkurrencen. Desuden skal det hænge økonomisk sammen, så projektet kan betale sig selv tilbage.
Det mere end 90 milliarder kroner dyre projekt er ikke mindst blevet angrebet for at have en uholdbar økonomi, ligesom kritikere af atomkraft afviser, at der er behov for mere atomenergi i Ungarn. EU-Kommissionen har dog i en lignende sag - kort før Vestager blev kommissær - sagt god for det store - og omstridte - britiske atomkraftprojekt Hinkley Point, og derfor forventer de fleste nu også, at Paks II vil få grønt lys.
Penibel situation
Sagen er ekstra penibel for EU-Kommissionen, fordi den kontroversielle, tyske kommissær Günther Oettinger er midt i et stormvejr om et »lift« med den tyske lobbyist, Klaus Mangolds, privatfly til en konference i Ungarn. Netop Mangold har nære forbindelser til Rusland og har arbejdet på at få Paks II gjort til virkelighed, men Oettinger har afvist, at projektet blev diskuteret på den famøse tur. Oettinger bakkede som energikommissær i 2013 op om projektet, inden den nye EU-Kommission, hvor Oettinger er digital kommissær, i 2015 besluttede at granske projektet nærmere.
De russiske interesser og Oettinger-stormvejret betyder, at Vestager i den grad skal have argumenterne på plads, hvis hun vælger at sige god for projektet. Det er kun en måned siden, at Vestager satte gang i et forlig med den russiske gasgigant Gazprom, der i årevis har opkrævet for høje gaspriser i otte central- og østeuropæiske lande. Her har det statskontrollerede, polske gasselskab truet med at trække Vestager for EU-domstolen, hvis hun ikke giver Gazprom en bøde i milliardklassen.
I den sag har Vestager sat betingelser, der holder bødetruslen i live, og også i sagen om det ungarske atomkraftværk vil Vestager nøje overveje, hvilke betingelser der kan sikre, at sagen kan holde ved EU-domstolen.