Valgdagen rusker os vågne til ny virkelighed: Uanset hvem der vinder, så har Europa tabt

Europa lægger febrilsk planer for en mulig sejr til Donald Trump. Men vi tager gruelig fejl, hvis vi tror, at alt er ved det gamle, hvis sejren tilfalder hans rival. Et tektonisk skred er gået i gang, og det gør nas på selvbilledet i den gamle verden.

Donald Trump har sagt, hvad han vil gøre. Hvad sker der, hvis han gør det? EU arbejder på højtryk for at berede sig på en mulig ny Trump-æra. Men problemet er større end manden. Det handler om Europa selv. Christian Bruna/EPA/Ritzau Scanpix

Tonefaldet var lavmælt, men det var et nødråb på direkte tv.

Det lød som en europæisk stormagt, der erkendte sin magtesløshed.