USA klar til at sende 1.000 soldater mere til Mellemøsten

Iran truer med bryde atomaftalen fra 2015, og præsident Donald Trump har nu beordret yderligere styrker til Mellemøsten.

FILES-SYRIA-CONFLICT-US-POLITICS-TRUMP
Præsident Trump vil sende yderligere 1.0000 amerikanske soldater til Mellemøsten. De skal beskytte amerikanske interesser mod truslen fra Iran, lyder beskeden. Billedet her er taget i Manbij i det nordlige Syrien, hvorfra Trump i december 2018 meddelte, at han ville trække amerikanske soldater hjem. Fold sammen
Læs mere
Foto: DELIL SOULEIMAN

Irans adfærd er »fjendtlig«.

Sådan lyder forklaringen på, hvorfor USA nu vil sende yderligere 1.000 soldater til Mellemøsten. Det annoncerede den fungerende amerikanske forsvarsminister, Patrick Shanahan, mandag.

»Jeg har beordret omtrent 1.000 yderligere soldater til Mellemøsten for at forsvare os mod trusler fra luften, vandet og jorden,« lød det i pressemeddelelsen fra Shanahan.

Det sker, blot få dage efter at USA har beskyldt Iran for at stå bag angrebene på to olietankere ud for Oman i Hormuz-strædet, og kun få timer efter at Iran ifølge The New York Times truede med at bryde centrale dele af atomaftalen fra 2015.

»De nylige iranske angreb legitimerer den pålidelige, troværdige efterretning, vi har modtaget, om fjendtlig adfærd fra iranske styrker og deres proxygrupper, som truer amerikanske ansatte og interesser på tværs af regionen,« står der i pressemeddelelsen fra Shanahan ifølge The Guardian.

»USA ønsker ikke konflikt med Iran,« tilføjer han i pressemeddelelsen.

Soldaterne, der sendes til Mellemøsten, bliver ikke sendt dertil for at bekrige Iran, men for at beskytte »nationale interesser« og de andre udstationerede amerikanske soldaters »sikkerhed og helbred«, står der i skrivelsen. USA sendte 1.500 soldater til Den Persiske Bugt i maj.

Du kan herunder se den video, som det amerikanske militær udgav fredag. Den beviser ifølge USA, at iranerne stod bag angrebene på to olietankere ud for Oman i Hormuz-strædet.

Nancy Pelosi, der er Demokraternes formand i Repræsentanternes Hus, kræver en forklaring af udstationeringen, som tilsyneladende ikke er blevet diskuteret i Kongressen.

»Amerikanerne må ingen illusioner gøre sig om det iranske regime, og vi må fortsat holde Iran ansvarlig for dets farlige aktiviteter i regionen. Men vi må være stærke, kloge og strategiske – ikke hensynsløse og forhastede – når vi tager stilling til næste skridt,« siger hun til The Guardian.

»Kongressen må øjeblikkeligt orienteres om regeringens beslutninger og planer. Denne dybt bekymrende beslutning kan eskalere situationen med Iran, og vi risikerer grove regnefejl på begge sider,« siger hun og opfordrer i stedet til diplomati og en koordineret indsats med USAs allierede.

Blot få timer inden Shanahans pressemeddelelse kom ud, meddelte Irans atomenergikommission, at den inden for ti dage ville have produceret mere uran, end atomaftalen fra 2015 tillader – og at landet i øvrigt kunne begynde at berige materialet, så det ifølge The Washington Post om et års tid vil have nok til at producere atomvåben.

Truslen var i høj grad rettet mod USAs europæiske allierede, som også har skrevet under på aftalen: De skal hjælpe Iran med at omgå de mange tunge sanktioner, som Trump-regeringen har rettet mod Irans styre, siden USA trak sig ud af den historiske atomaftale for lidt over et år siden – ellers vil Iran ikke længere overholde aftalens principper.

»Der er stadig tid for de europæiske lande, men hvis de vil have mere tid, betyder det, at de enten ikke kan eller vil ære deres forpligtelser,« lød Irans begrundelse for truslen ifølge The Washington Post.

Trump trak sig ud af atomaftalen i fjor, fordi han ikke mente, at den var hård nok mod Iran – og USA har siden genoptaget en række hårde sanktioner, som har ramt Irans økonomi hårdt.

Dét er grunden til, at konflikten med Iran er eskaleret, mener Ben Rhodes, der tidligere har arbejdet som national sikkerhedsrådgiver for Trumps forgænger, Barack Obama:

»At Trump trak sig ud af atomaftalen, har ført direkte og forudsigeligt til, at Irans atomtrussel er blevet værre, og at risikoen for krig er vokset,« skriver han på Twitter.

Men ifølge Trumps regering er det Irans formodede angreb i Hormuz-strædet, der nu har fået konflikten til at eskalere – samt de fire andre angreb mod skibe i området, som USA også beskylder Iran for at have stået bag i løbet af den seneste måned.

Torsdag blev to olietankere angrebet ud for Oman tæt ved indsejlingen til det stærkt trafikerede og strategisk vigtige Hormuz-stræde. Det ene, et norskejet skib, brød i brand, efter at det blev ramt af mindst tre eksplosioner.

USA har efterfølgende anklaget Iran for at stå bag angrebene. Fredag offentliggjorde det amerikanske militær en sort-hvid video, som skulle vise, at den iranske revolutionsgarde stod bag angrebet. Mandag udgav Pentagon desuden flere billeder, der skulle vise det samme.

Men USAs allierede er tilsyneladende endnu ikke overbeviste om, at det er tilfældet.

Fra Tysklands udenrigsminister har det blandt andet lydt, at videoen ikke er »tilstrækkeligt bevis« for, at Iran skulle stå bag angrebene – og i Japan er USAs forklaring blevet kaldt direkte spekulativ.