USA-analytiker: Bliver Kamala Harris valgt, vil hun være den mest venstreorienterede amerikanske præsident nogensinde

Kamala Harris’ præsidentkampagne floppede i 2019, fordi hun ikke formåede at formulere en stærk politisk position. Nu står hun næsten med den demokratiske nominering, men kæmper med at markere sig på den politiske midte.

Ud over på abortspørgsmålet har Demokraternes mulige præsidentkandidat, Kamala Harris, haft svært ved at markere sig politisk. Joseph Prezioso/AFP/Ritzau Scanpix

Kamala Harris har altid haft svært ved at formulere sin politiske position.

Hendes tidligere udmeldinger har stukket i forskellige retninger, og den politiske uklarhed blev hendes kampagnes undergang, da hun i 2019 gik efter nomineringen som Demokraternes præsidentkandidat.