Tyskerne stopper for Kinas opkøb af fremtidens industrijuveler

Hvordan skal man som land forhindre udenlandske opkøb af kritisk infrastruktur og fremtidens techvirksomheder? Det er et dilemma, som mange europæiske lande kæmper med netop nu. Og mens Danmark endnu står helt uden værn mod f.eks. kinesiske opkøb af tech- og videnstunge virksomheder, skaber Tyskland nu en nødbremse, så man kan stoppe salg.

Den tyske robotproducent KUKA blev solgt til Kina i 2016. Siden har salget været omdiskuteret, fordi tyske myndigheder frygter, at for meget knowhow forsvinder ud af Tyskland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christof Stache/AFP/Ritzau Scanpix

I Danmark står døren pivåben, hvis en kinesisk eller et andet lands virksomhed vil købe vores vigtigste virksomheder fra lufthavne over elsystemer til hightech-virksomheder.

Men mens Danmark fuldstændigt mangler muligheden for at stoppe salg af selv de vigtigste teknologier og virksomheder, så har vores nabolande travlt med at smække døren i over for f.eks. kinesiske eller russiske opkøb.

Fredag blev Tyskland det seneste land til at fremlægge detaljerede planer for, hvordan man fremover vil kunne stoppe salg af landets vigtigste virksomheder til f.eks. Kina.

Tyskland vil simpelthen forhindre, at virksomheder udenfor EU – og her tænkes primært på kinesiske statsstyrede virksomheder – systematisk køber tyske virksomheder, som opererer indenfor det, man kalder »fremtidens teknologier«.

Biotek-virksomheder er blot én ud af flere typer virksomheder, som står på den tyske liste over kritisk viden, som ikke bare må sælges til virksomheder uden for EU. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Nye regler

Tyskland har længe haft regler, som skulle sikre, at ejerskabet af såkaldt kritisk infrastruktur, f.eks. elnettet, samt virksomheder der producerer militært udstyr, ikke frit kunne sælges til en udenlandsk køber. De tyske politikere er imidlertid blevet stadig mere bekymrede for virkningen af det eksisterende regelsæt.

Bekymringen er, at skal Tyskland også fremover bevare sin stærke industribase, så er man tvunget til at kunne fastholde ejerskabet og en tung erhvervsviden indenfor nye teknologier, fra kunstig intelligens over robotproduktion til bioteknologi. De tyske politikere mener, at den type viden og produktion er så kritisk for Tysklands fremtid, at den ikke længere frit skal kunne sælges.

Det er i princippet et vidtrækkende indgreb i den private ejendomsret. Den tyske regering lover da også, at man vil fare med lempe, men samtidig indfører man regler, så ethvert aktiesalg på over ti pct. i den type virksomhed, skal anmeldes til et nyetableret regeringskontor. Dér vil man så vurdere virksomhed, køber og de teknologier, som risikerer at komme på udenlandske hænder, fortalte Tysklands erhvervsminister, Peter Altmaier, under præsentationen af en ny industristrategi for Tyskland fredag.

»Det er et tiltag, som handler om at sikre vores fremtidige velstand,« siger Peter Altmaier.

Dårlige erfaringer

I Tyskland har man da også haft dårlige erfaringer med kinesiske opkøb. Det værste eksempel er den kinesiske overtagelse af den tyske robotudvikler Kuka i 2016. Først for sent gik det op for de tyske myndigheder, at man manglede muligheden for at stoppe et salg – selv om man erkendte, at Kuka var en virksomhed, som sad på fremtidens teknologier. I 2018 var en kinesisk køber tæt på at overtage en del af den tyske eldistributør 50Hertz. Da regerede de tyske myndigheder og benyttede en statsbank til at overtage en del af selskabet, så Kina kunne holdes ude.

Mens Tyskland altså handler, så gælder det samme ikke i Danmark. Som Berlingske flere gange har beskrevet, så står Danmark uden en officiel nødbremse mod udenlandske opkøb af vigtige virksomheder eller infrastruktur.

Hvis man er i tvivl om det, så skal man bare læse den nye rapport fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, som advarer om manglen på beskyttelse af viden og infrastruktur.

Nick Hækkerup, justitsminister

»Det er vigtigt, at vi i Danmark har fokus på konsekvenserne af udenlandske opkøb eller investeringer i den infrastruktur, som er kritisk for vores samfund.«


Foreløbig har der ikke været politisk vilje til at stramme reglerne. Men der er sat gang i et udredningsarbejde i flere ministerier, slår justitsministeren fast.

»Det er vigtigt, at vi i Danmark har fokus på konsekvenserne af udenlandske opkøb eller investeringer i den infrastruktur, som er kritisk for vores samfund. Derfor er en række ministerier i færd med at se på problematikken, og det arbejde skal være færdigt inden sommerferien. Det er kompliceret, og der er mange interesser på spil, når det handler om at finde balancen mellem landets sikkerhed og at sikre en åben økonomi. I den forbindelse kigger vi selvfølgelig også på, hvad andre lande gør – det gælder også for Tyskland,« siger justitsminister Nick Hækkerup.