Trump beordrede et angreb mod Iran – men fortrød i sidste øjeblik

Der var store diskussioner i Det Hvide Hus torsdag, efter at en meget dyr amerikansk overvågningsdrone blev skudt ned af iranerne.

Ifølge den amerikanske præsident, Donald Trump, ville nedskydningen af den amerikanske drone have udgjort en langt mere alvorlig situation, såfremt det var et fly og ikke en drone, Iran havde skudt ned. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mandel Ngan/Reuters/Ritzau Scanpix

Flyene var i luften, og orlogsfartøjerne på den rette position. Det eneste, de amerikanske soldater ventede på, inden de kunne affyre missiler mod iranske mål, var den endelige ordre fra USA.

Herefter blev aktionen afblæst. Alle fik ordre om at holde inde.

Så tæt var den tiltagende konflikt mellem USA og Iran natten til fredag dansk tid tilsyneladende på at nå et nyt stadium. Det oplyser The New York Times.

Præsident Trump havde godkendt luftangreb mod iranske mål, som hævn for Irans nedskydning af en amerikansk overvågningsdrone dagen forinden. Herefter fortrød han i sidste øjeblik, har anonyme embedsmænd oplyst til The New York Times.

Helt frem til klokken fire om morgenen dansk tid – som svarer til sen aften i Washington, D.C. – forventede både militærfolk og diplomater, at et luftangreb ville finde sted. Klokken har på dette tidspunkt været fem om morgenen i Iran.

Hele dagen havde embedsmænd, militærfolk, toprådgivere og ledere i Kongressen debatteret emnet i Det Hvide Hus, oplyser flere højtstående embedsfolk, som deltog i diskussionerne, til The New York Times.

Til sidst var de nået frem til, at et amerikansk angreb mod iranske mål – såsom radar- og missilbatterier – ville være et passende svar på nedskydningen af den amerikanske drone, som USA hævder blev skudt ned i internationalt luftrum, mens Iran mener, at dronen befandt sig i iransk luftrum.

Den amerikanske gengældelsesaktion skulle finde sted lige inden daggry, så færrest mulige iranske civile ville være i fare, skriver The New York Times.

Nedskydningen af dronen fandt sted ved Hormuz-strædet, hvor konflikten mellem USA og Iran den seneste måned – og især den seneste uge – er blevet optrappet. I sidste uge blev to olietankere angrebet ud for Omans kyst i Hormuz-strædet, der er et strategisk vigtigt område for store dele af de globale olieforsyninger. En af olietankerne, et norskejet skib, brød i brand.

USA har beskyldt Iran for at stå bag angrebene – ligesom USA også beskylder Iran for at stå bag angrebene på fire andre olietankere, der er blevet angrebet tidligere på måneden. Dette benægter Iran.

Det er uvist, hvorfor det amerikanske angreb blev aflyst. Om det var, fordi Donald Trump skiftede mening, eller fordi USAs strategi ændrede sig. Det er også uvist, om angrebene i realiteten blev udskudt snarere end helt og aldeles aflyst.

Det Hvide Hus og Pentagon afviser at kommentere sagen over for The New York Times, men har omvendt heller ikke bedt avisen om at holde historien om de aflyste angreb tilbage.

Donald Trumps rådgivere var tilsyneladende uenige om, hvorvidt angrebene var en god idé. Udenrigsminister Mike Pompeo, den nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, og CIA-direktør Gina Haspel havde under diskussionerne torsdag alle talt for en militær konfrontation med Iran, oplyser flere personer, der var til stede, til The New York Times.

Fra Pentagons top lød det angiveligt, at et angreb ville resultere i en farlig eskalering af konflikten, som kunne bringe de amerikanske styrker i regionen i fare.

Fra Demokraternes formand i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, lød det torsdag, at den »farlige, højspændte situation« krævede en »stærk, klog og strategisk forsvarlig tilgang«.

Dronen, der blev skudt ned, var en amerikansk overvågningsdrone til en værdi af 858 millioner kroner. Torsdag forsikrede Trump pressen om, at den befandt sig i internationalt luftrum, da den blev skudt ned – og at dette i øvrigt var dokumenteret »videnskabeligt«.

Iran har imidlertid frigivet GPS-koordinater, som viser, at dronen blev skudt ned knap 13 kilometer ud for den iranske kyst og dermed var inden for de 12 sømil – godt 20 kilometer – som ifølge Iran er iransk farvand.

Irans FN-ambassadør, Majid Takht-Ravanchi, hævder i øvrigt i et åbent brev, at de iranske myndigheder flere gange udsendte advarsler om dronen, men at disse blev ignoreret. Det var derfor, dronen blev skudt ned, forklarer ambassadøren, der også understreger, at Iran »ikke søger krig«, men i stedet er opsat på »beskytte sit land, farvand og luftrum«.

I løbet af torsdagen fik pressen det indtryk, at Donald Trump ikke kunne beslutte sig for, hvordan han skulle forholde sig til Irans nedskydning af den amerikanske drone.

På Twitter skrev han, at Iran havde begået en »rigtig stor fejl«, mens han ved en efterfølgende pressekonference spekulerede i, at det måtte være en »ukoncentreret og dum« person, der ved en fejl var kommet til at skyde dronen ned.

Præsidenten sagde i øvrigt, at affæren ville være langt mere alvorlig, såfremt det var et fly og ikke en drone, Iran havde skudt ned. Dette gør en »stor, stor forskel«, sagde præsidenten ifølge The New York Times.

Fredag morgen dansk tid har den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, udstedt flyveforbud for amerikanske fly i dele af Irans luftrum.

Siden Donald Trump trak sig ud af atomaftalen, som USA i 2015 havde indgået med Iran, EU, Rusland og Kina, er spændingerne taget til mellem Iran og USA, der også har genindført en række hårde sanktioner mod Iran.

Sanktionerne har gjort det så godt som umuligt for atomaftalens tilbageværende underskrivere at indgå handelsforbindelser med Iran uden selv at blive ramt af de amerikanske sanktioner. Og dette har nu fået Iran til at true med at bryde centrale dele af aftalen.

Hvis ikke EU inden 27. juni finder en måde at omgå de amerikanske sanktioner, har Iran varslet, at man vil begynde at producere mere beriget uran, end aftalen tillader.