Analyse: Her er krisen, der får selv Putin til at advare om fatale konsekvenser
Truslen om krig hænger netop nu over Mellemøsten. Det værste er, at ingen rigtig vil udelukke det værst tænkelige.

Truslen om krig hænger netop nu over Mellemøsten. Det værste er, at ingen rigtig vil udelukke det værst tænkelige.

Det er mildt sagt, at Irans nedskydning af en amerikansk spiondrone har sendt chokbølger gennem det internationale samfund. For handlingen kan være netop den, der udløser en altomfattende krig i Mellemøsten.
Den iranske revolutionsgardes nedskydning af dronen med et jord til luft-missil anses i amerikanske militære kredse for at være et angreb på USA, og den slags tages der ikke let på i førnævnte kredse. Det kræver gengældelse, og alene muligheden for et amerikansk angreb på Iran får det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste.