Trump angriber Macron og kalder toldsatser på vin urimelige

Emmanuel Macron er upopulær i Frankrig, mener Donald Trump, der er utilfreds med høje toldsatser på vin.

(FILES) In this file photo taken on November 10, 2018 US President Donald Trump (R) is welcomed by French president Emmanuel Macron prior to their meeting at the Elysee Palace in Paris, on November 10, 2018, on the sidelines of commemorations marking the 100th anniversary of the 11 November 1918 armistice, ending World War I. - US President Donald Trump mocked Emmanuel Macron November 13, 2018 for his "very low" 26 percent approval rating, saying the French president only suggested creating a European army to "get onto another subject." "The problem is that Emmanuel suffers from a very low Approval Rating in France, " Trump tweeted after criticizing Macron for advocating a European army to protect the continent from Russia, China and the United States."By the way, there is no country more Nationalist than France, very proud people-and rightfully so!" the US leader tweeted. "MAKE FRANCE GREAT AGAIN!" (Photo by SAUL LOEB / AFP) SAUL LOEB

USAs præsident, Donald Trump, går i en række opslag på Twitter til angreb på den franske præsident, Emmanuel Macron. Han kritiserer skarpt franske toldsatser på vin og et forslag om en europæisk hær.

De verbale slag fra den amerikanske præsident kommer, efter at han i weekenden var til en mindehøjtidelighed i Frankrig for 100-året for afslutningen på Første Verdenskrig.

Her måtte Donald Trump se på, mens Emmanuel Macron talte. I sin tale gik Macron til angreb på nationalisme, som han kaldte det modsatte af patriotisme.

Om det er anledningen til, at Trump, der er selverklæret nationalist, går til modangreb fremgår ikke af opslagene.

»Hvad angår handel: Frankrig laver strålende vine, men det gør USA også. Problemet er, at Frankrig gør det meget svært for USA at sælge dets vine i Frankrig og tager høje toldsatser, hvorimod USA gør det nemt for franske vine og tager meget små toldsatser,« skriver Trump.

Han gentager også sin kritik af et forslag om en europæisk hær, der skal forsvarer EU mod USA, Kina og Rusland. Selv om Trump tilskriver forslaget Macron, har den franske præsidents talsmænd kaldt dette en misforståelse.

»Emmanuel Macron foreslår at bygge en hær til at beskytte Europa mod USA, Kina og Rusland. Men det var Tyskland i Første og Anden Verdenskrig - Hvordan gik det for Frankrig? De var ved at lære tysk i Paris, indtil USA kom forbi,« skriver Trump.

»Betal for Nato eller lad vær!«

/ritzau/