Tre deler Nobelpris i fysik om universets hemmeligheder

Opdagelser om sorte huller giver Nobelpris i fysik til brite, tysker og amerikaner.

ARKIVFOTO: Roger Penrose, Reinhard Genzel og Andrea Ghez tildeles dette års Nobelpris i fysik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fredrik Sandberg / POOL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En brite, en tysker og en amerikaner tildeles dette års Nobelpris i fysik for deres opdagelser af universets mørkeste hemmeligheder, oplyser Nobelkomitéen.

Briten Roger Penrose får prisen for at have opdaget, at en »formation af et sort hul er en robust forudsigelse af den generelle teori om relativitet«.

Altså at fysikeren Albert Einsteins mere end 100 år gamle relativitetsteori kan vise, at sorte huller kan dannes.

Tyskeren Reinhard Genzel og amerikaneren Andre Ghez tildeles den anden halvdel af Nobelprisen for at have opdaget et »supermassivt kompakt objekt« midt i vores galakse.

»Opdagelserne hos dette års modtagere har indvundet nyt land i studiet af kompakte og supermassive objekter, siger Nobelkomitéens formand ved videnskabernes akademi,« David Haviland.

Den 89-årige Penrose anvendte matematiske metoder for at føre bevis for, at sorte huller er en direkte konsekvens af Einsteins relativitetsteori.

Thomas Greve, lektor i astrofysik og atmosfærefysik på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) mener, at forskningen har været afgørende for eftertidens opdagelser.

»Roger Penrose har helt klart grundlagt en meget stor del af vores fysiske forståelse af sorte huller,« siger han.

I 1965 påviste Penrose i en artikel, at sorte huller faktisk kan dannes, og det ses fortsat som det vigtigste bidrag til den almindelige relativitetsteori, skriver Videnskabsakademiet i begrundelsen for at tildele den britiske fysiker prisen.

68-årige Genzel og 55-årige Ghez har siden starten af 1990'erne ledet hver deres gruppe af astronomer, som har fundet et usynligt og ekstremt tungt objekt i centrum af Mælkevejen, som får stjernerne til at suse rundt med enorm fart.

»Derfra udledte de, at der måtte være et meget massivt og mørkt objekt, og den eneste kandidat, der var til det, var et sort hul,« siger Thomas Greve.

/ritzau/TT