Toprådgiver for Ukraines præsident er forsøgt myrdet

Ti skud blev affyret mod toprådgivers bil og sårede chauffør i en landsby uden for Kijev.

 
Ti skud blev der affyret mod Ukraines presidents toprådgiver. Rådgiveren slap uskadt, men hans chauffør blev såret. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Andreas Hein Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er blevet affyret skud mod en bil med den ukrainske præsidents toprådgiver. Chaufføren er såret, oplyser politiet.

Det er sket onsdag nær landsbyen Lesniki uden for hovedstaden Kijev, og det var et forsøg på at myrde rådgiveren, oplyser regeringen.

Der blev affyret mere end ti skud mod Sergij Sjefirs bil. Han er præsident Zelenskijs nærmeste rådgiver.

Han er ikke kommet til skade under optrinet.

Præsident Volodymyr Zelenskyj lover på ukrainsk tv at »svare hårdt igen« på angrebet. Men han siger, at han på dette tidspunkt ikke ved, hvem der stod bag.

»Helt oprigtigt, så ved jeg ikke, hvem der stod bag. Hvem er disse magter? kan det være noget internet. Måske eksternt,« spørger han.

»Det et svaghedstegn at sige hej til mig ved at skyde mod min vens bil fra en skov,« mener han.

Zelenskij opholder sig for øjeblikket i New York, hvor han deltager i FN's Generalforsamling.

Rusland har følt sig kaldet til at reagere.

Russisk involvering i forsøget på et attentat »har ikke noget med realiteterne at gøre«, siger Kremls talsmand, Dmitrij Peskov.

Lederen af Zelenskijs politiske parti, Oleksandr Kornijenko, tror, at Rusland kan stå bag.

»Et russisk spor skal absolut ikke udelukkes. V kender deres evne til at organisere terrorangreb i forskellige lande,« siger han.

En anden rådgiver for præsidenten, Mikhailo Podoljak, tror, at mordforsøget kommer som et resultat af Zelenskijs bekæmpelse af rigmænd. De omtales oftest som oligarker.

»Dette åbenlyse, overlagte og ekstremt voldelige angreb med automatvåben kan ikke vurderes som andet end et forsøg på at dræbe et nøglemedlem,« siger han.

»Vi forbinder selvfølgelig dette angreb med den aggressive og endog militante kampagne mod statslederens aktive politik,« forklarer han.

Ukraine har et fjendtligt forhold til nabolandet Rusland, efter russerne i 2014 med magt annekterede den ukrainske halvø Krim og aktivt støttede oprørere i det østlige Ukraine.

/ritzau/Reuters