Danmark suser ind på førstepladsen i en ny international opgørelse fra World Economic Forum (WEF), der for første gang måler, hvilke lande i verden der er bedst til at skabe social mobilitet for deres borgere.

I rapporten »Social Mobility Report 2020« klarer de europæiske lande sig godt. Det gælder især de nordiske lande, der sætter sig på de første fem pladser med Danmark i front efterfulgt af Norge, Finland, Sverige og Island. Dernæst følger Holland, Schweiz, Østrig, Belgien og Luxembourg.

Resultatet glæder beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), som i de næste dage deltager i WEF-topmødet i Davos sammen med udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S).

»Jeg er selvfølgelig enormt glad og stolt over Danmarks topplacering, når det gælder social mobilitet. Vores velfærdssamfund er både et sikkerhedsnet og et springbræt for den enkelte,« siger Peter Hummelgaard.

»Vores samfundsmodel er ikke kun den mest retfærdige, men også den klogeste, fordi vi i højere grad får alle talenter i spil uanset baggrund.«

Rapporten fra WEF viser, at ulighed og mangel på social mobilitet koster dyrt for de lande, hvor uligheden er størst og mobiliteten mindst. Lande, som giver indbyggerne de bedste muligheder for at forløse deres potentiale, giver ikke kun indbyggerne chancen for at få en god tilværelse. I tilgift styrker de deres økonomier, viser den nye rapport.

I alt er 82 økonomier blevet målt ud fra forskellige dimensioner, der bl.a. handler om borgernes adgang til sundhed, uddannelse og teknologi, ligesom der zoomes ind på arbejdsvilkår og graden af social beskyttelse i landene.

Rapporten viser, at hvis landene formår at øge den sociale mobilitet, vil det kunne løfte landenes BNP og styrke den globale økonomi. Det land, som vil kunne vinde mest, vil være Kina, hvor økonomien ifølge WEF vil kunne vokse med ekstra 103 milliarder dollar om året eller 1.000 milliarder dollar i det næste årti. For USA vil gevinsten være en årlig forbedring af økonomien på 87 milliarder dollar.

Rapporten advarer imidlertid om, at uligheden kan komme til at vokse fremover på grund af den hurtige teknologiske udvikling og på grund af presset fra den grønne omstilling i de kommende år.

Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister

»Vi ved, at arbejdsmarkedet og teknologien udvikler sig ekstremt hurtigt. Det er vores fælles ansvar, at danskerne følger med. «

---

På den baggrund advarer grundlæggeren af WEF, professor Klaus Schwab, om, at den sociale kontrakt i mange lande kan blive revet i stykker. Det vil ske, hvis flere borgere føler, at de bliver sat på sidelinjen og fratages mulighederne for at klare sig. I næste omgang vil det kunne føre til forstærkede politiske opbrud i mange lande og en faldende tro på de bærende samfundsinstitutioner og de politiske ledere.

Selv om Peter Hummelgaard glæder sig over Danmarks placering, understreger han, at der skal ske forbedringer herhjemme. Han ønsker især at styrke den livslange læring, som WEF-rapporten også fremhæver som et meget vigtigt redskab til at sikre større lighed og mobilitet.

I Davos skal Hummelgaard deltage i flere seminarer, hvor behovet for opkvalificering står i centrum. Han understreger, at Danmark står stærkt, men han noterer også, at der er plads til fremskridt.

»Vi ved, at arbejdsmarkedet og teknologien udvikler sig ekstremt hurtigt. Det er vores fælles ansvar, at danskerne følger med. Opkvalificering af arbejdsstyrken er derfor et område, vi skal have opprioriteret. For samfundet, virksomhedernes og, vigtigst af alt, for den enkelte danskers skyld,« siger beskæftigelsesministeren.

I Løkke Rasmussen-regeringerne fra 2015 til 2019 lykkedes det at indgå trepartsaftaler om en styrket voksen- og efteruddannelse, og i den nye S-regering er det målet at bane vej for en egentlig opkvalificeringsreform, der skal løfte den livslange uddannelse yderligere.

I Davos vil der blandt andet være fokus på, hvordan læreanstalter og universiteter i et tættere samspil med virksomheder vil kunne styrke efteruddannelse og opkvalificering, så flere medarbejdere får de rette kompetencer, når de for eksempel skal lære at mestre ny teknologi eller overgå til nye jobfunktioner.