Mød klimaheltene i Davos
Ugens globale topmøde i World Economic Forum kan varsle nye gennembrud for erhvervslivets vilje til at tage ansvar, når det handler om at passe bedre på klodens miljø og klima.

Ugens globale topmøde i World Economic Forum kan varsle nye gennembrud for erhvervslivets vilje til at tage ansvar, når det handler om at passe bedre på klodens miljø og klima.

»Meet the Climate Heroes Coming to Davos«.
Sådan lød overskriften på en af de pressemeddelelser, som World Economic Forum (WEF) udsendte i weekenden, før organisationens topmøde for alvor går i gang. Mødet åbner formelt tirsdag og kører for fuld udblæsning frem til fredag med 3.000 deltagere – herunder med deltagelse af 50 stats- og regeringschefer med USAs præsident, Donald Trump, i front.