To teenageres meningsmåling om Grønland er endt som en del af Ruslands propagandamaskine: »Nu er Danmark kørt lige ind i orkanens øje«

En mystisk meningsmåling om Grønlands holdning til USA bruges nu som brændstof i en russisk kampagne mod Danmark for at skabe splid i Rigsfællesskabet, vurderer flere internationale eksperter. Berlingske har fulgt sporene efter målingen, som på få dage blev nævnt over 300 gange i russiske medier.

To amerikanske teenageres tvivlsomme meningsmåling fra Grønland er blevet en del af en russisk informationskampagne mod Danmark.

Det viser en gennemgang af, hvordan målingen har spredt sig hundredvis af gange i russiske statsmedier, som Berlingske har foretaget.