Norske Jens Stoltenberg blev formelt fortid som generalsekretær for NATO denne uge, da hollandske Mark Rutte overtog den fremtrædende post i forsvarsalliancen 1. oktober.

På vej ud af det magtfulde kontor har Stoltenberg givet et interview til Financial Times.

Til den britiske avis åbner han op for en interessant udmelding:

Ukraine kan potentielt tilslutte sig NATO, selvom dele af dets territorium forbliver besat af Rusland.

Et af hovedargumenter mod at byde Ukraine velkommen i alliancen på nuværende tidspunkt har ellers været NATOs artikel fem – den gensidige forsvarsklausul, hvor et angreb på ét NATO-land betragtes som et angreb på alle NATO-lande, og som derfor øjeblikkeligt ville trække NATO ind i en direkte krig med Rusland, fordi russerne kæmper på ukrainsk territorium.

Men nu åbner Stoltenberg altså op for, at der er måder at omgå artikel fem på.

»Når der er en vilje, er der også en vej til at finde en løsning. Men du har brug for en linje, der definerer, hvor artikel fem påberåbes, og Ukraine skal kontrollere hele territoriet indtil den grænse,« siger Stoltenberg.

Med udmeldingen åbner han derved op for en løsning, hvor det ukrainske territorium, der betragtes som en del af NATO, »ikke nødvendigvis er den internationalt anerkendte grænse«.

I august kontrollerede Rusland 27 procent af det ukrainske territorium.

Jens Stoltenberg endte med at være NATO-generalsekretær i ti år. Han fik to år ekstra på grund af krigen i Ukraine. 
Jens Stoltenberg endte med at være NATO-generalsekretær i ti år. Han fik to år ekstra på grund af krigen i Ukraine.  Søren Bidstrup

Ukraine ansøgte officielt om NATO-medlemskab i september 2022, men har endnu ikke modtaget en formel invitation.

En del af Ruslands motivation for at gå i krig med Ukraine var at forhindre, at det blev et NATO-land.

Den undervurderede komiker

I interviewet bliver den afgående NATO-generalsekretær også spurgt til, hvad han fortryder mest efter ti år på posten.

»Hvis der er noget, jeg på en måde fortryder og ser meget tydeligere nu, er det, at vi burde have givet Ukraine meget mere militær støtte meget tidligere,« siger han og tilføjer:

»Jeg tror, ​​vi alle må indrømme, at vi burde have givet dem flere våben før invasionen. Og vi burde have givet dem mere avancerede våben hurtigere efter invasionen. Jeg tager min del af ansvaret.«

Stoltenberg forklarer det med, at mange medlemslande var bange for konsekvenserne af at sende dødelige våben til ukrainerne. 

Han fortæller også om sit første møde med præsident Volodymyr Zelenskyj, der er tidligere komiker og skuespiller. De mødtes første gang i juni 2019.

»Jeg kunne godt lide ham, men jeg havde ikke forestillet mig, at han skulle blive krigsleder. Han var uerfaren. Han stillede de mest basale spørgsmål … Jeg undervurderede ham totalt.«