Berlingske har indgået en aftale med The Wall Street Journal, så vi kan bringe artikler fra USAs store konservative avis i vores spalter.
Hver uge finder vores redaktører noget af det mest interessante stof fra The Wall Street Journals guldgruber af journalistisk kvalitet.
Her følger syv gode tekster at fordybe dig i. Vi starter med omvæltningerne i Mellemøsten og slutter med nogle anbefalinger af bøger og et nyt tip til jobansøgninger.

På russiske sociale medier er det blevet omtalt som en geopolitisk katastrofe. Magtbalancen er skiftet i Mellemøsten, og den store taber er Iran. The Wall Street Journals udenrigskorrespondent Yaroslav Trofimov skriver om, hvordan Assads fald påvirker regionen.
Læs artiklen her.

Det er ikke kun i Danmark, at vi diskuterer det. Mens de europæiske regeringer opfordrer til forsigtighed, stiger det politiske pres over en bred front i Europa for at sende syrere, der flygtede fra Assad-regimet, hjem.
Læs artiklen på engelsk her.

Kina bygger 48.000 kilometer skinner til højhastighedstog – måske bliver de overflødige. Et af historiens største offentlige anlægsarbejder er godt på vej til at blive et gigantisk pengespild.
Læs artiklen her.

Der har aldrig været et præsidentskifte i USA som det forestående. Donald Trump er allerede manden ved roret i USA, skriver Peggy Noonan, fast kommentator på The Wall Street Journal.
Læs hendes kommentar her.

Mange vælgere støttede Trump i håb om, at han kan få priserne ned. Men hans økonomiske politik er delvist selvmodsigende og vil på nogle punkter skabe højere priser, skriver William A. Galston, økonomisk kommentator på The Wall Street Journal.
Læs hans kommentar her på engelsk.

Litteraturanmelderne på The Wall Street Journal har kåret de ti bedste bøger fra 2024. Se listen her.

Jobansøgere har altid været kreative i jagten på drømmejobbet. Nu har en ny tendens sneget sig ind på cv’et: sportspræstationer. Det kan være en god idé at tilføje den slags, men man skal gøre det med omhu.
Læs artiklen her.




