Terroristen i Wien jagtede panikslagne bargæster gennem gaderne. Et offer vendte han tilbage til – og skød igen

For indbyggerne i Wien var mandag den sidste aften i den populære Bermuda-trekant inden nedlukningen. Men snart måtte de flygte for deres liv. Øjenvidner fortæller om det grufulde terrorangreb i Østrigs hovedstad mandag aften.

På overvågningsvideoen kan man se en mand trykke sig op ad muren, idet han hører nogen komme imod ham. Men det er for sent. Terroristen har set ham, og han skyder, så den unge mand falder om.

Få sekunder senere vender terroristen tilbage og skyder ham én gang til.