Mandagens terrorangreb i Østrigs hovedstad, Wien, efterforskes som islamistisk motiveret. Fem personer meldes indtil videre dræbt, inklusive den formodede gerningsmand.
Ifølge Dino Krause, der er ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), bærer gårsdagens angreb både afgørende ligheder med og forskelle fra tidligere terrorangreb i Europa.
»Overordnet set adskiller dette angreb sig fra mange andre terrorangreb ved, at der er forskellige gerningssteder for angrebene. Der var flere hændelser i den samme del af byen, men på forskellige steder. Vi ved ikke endnu, om angrebene blev udført af den samme gerningsmand, som siden blev dræbt, eller om der var andre involverede,« siger han:
»Der er stadig en vis grad af spekulation, fordi myndighederne ikke har villet offentliggøre detaljer om ofrene eller den igangværende efterforskning. Men det faktum, at de har indsat massive antal styrker rundtom i Wien, og at de har opfordret skoleelever til at blive hjemme, peger i retning af, at de går ud fra, at der er flere gerningsmænd.«
Opererer med to muligheder
De østrigske myndigheder har meldt om seks gerningssteder for skyderierne, hvoraf et fandt sted tæt på en synagoge i byen. Myndighederne meddelte sent mandag aften, at der var tale om en »gruppe« af bevæbnede gerningsmænd, men tirsdag oplyses det, at antallet af gerningsmænd ikke kan bekræftes.
Hvad tyder det på, når der er seks forskellige gerningssteder?
»Det kan betyde forskellige ting. En mulighed er, at angrebet var koordineret. En anden mulighed er, at det var én gerningsmand, som på en eller anden måde har haft mulighed for at bevæge sig rundt til alle lokationerne uden at blive fanget af politiet. Det ville være usædvanligt,« siger Dino Krause.
Skyderierne i Wien følger efter en række terrorangreb i Frankrig, blandt andet i en forstad til Paris, hvor den franske skolelærer Samuel Paty for omtrent to uger siden blev dræbt efter at have brugt satiretegninger fra magasinet Charlie Hebdo i sin undervisning.
30. oktober skød og dræbte en gerningsmand en præst i Lyon, kun to dage efter at en terrorist dræbte tre personer i en kirke i Nice.
Dino Krause, på kort tid har vi set flere terrorangreb i Europa. I sidste uge var det i Frankrig. Er der risiko for, at ét angreb kan avle andre?
»Der er altid en risiko, når sådan noget sker. I sidste ende er terroristerne ofte del af et eller flere fællesskaber. Det kan være på nettet, så de er meget opmærksomme på, hvad der sker i deres miljøer. Når et terrorangreb finder sted i Europa, er risikoen større for, at det kan motivere andre til at gribe til våben. Disse ekstremister hylder ofte angrebene på internetfora og opfordrer andre til at begå angreb,« siger han:
»I sidste ende ved vi sjældent, hvad der er udløseren, når sådan nogle terrorangreb sker. Det er interessant at notere sig, at vi har set meget få angreb i år sammenlignet med andre år. Men siden september har vi set flere angreb på relativt kort tid.«
Så når et angreb kan opildne til andre angreb, betyder det ikke nødvendigvis, at angrebene er koordineret?
»Nej. Da vi så knivangrebene i Frankrig, var der et enormt oprør på internetfora, og Frankrig havnede hurtigt i midten af al opmærksomheden. Da læreren blev halshugget, kunne vi dog se en forbindelse til et motiv i de Muhammed-tegninger, som han havde brugt i sin undervisning.«
Formodet gerningsmand ville tilslutte sig Islamisk Stat
I løbet af tirsdagen er flere oplysninger blevet delt om den formodede gerningsmand. Der er ifølge myndighederne tale om en 20-årig mand med dobbelt statsborgerskab i både Østrig og Makedonien. Den 20-årige blev i april 2019 idømt 22 måneders fængsel, da han prøvede at krydse grænsen til Syrien fra Tyrkiet for at tilslutte sig Islamisk Stat.
Manden blev løsladt i december 2019.
Ifølge den østrigske indenrigsminister, Karl Nehammer, lagde den formodede gerningsmand et billede op på sin Instagram-profil kort før angrebet, hvor han bar to våben.
På sociale medier, heriblandt Twitter, har man siden gårsdagens angreb kunnet se gruopvækkende billeder og videoer af en bevæbnet mand, der ses skyde og såre en mand på åben gade, hvorefter gerningsmanden vender tilbage og skyder ham igen, mens han ligger på jorden.
Politiet: Lad være med at dele videoer
Politiet i Wien har på Twitter opfordret alle til at lade være med at dele billeder og videoer af episoden.
Dino Krause, hvorfor tror du, at politiet aktivt opfordrer folk til ikke at dele billeder og videoer af angrebene?
»Problemet opstår, når folk deler materialet på offentlige Twitter-profiler. Jeg tror, at politiet frygter, at deres metoder i efterforskningen bliver afsløret. Da Charlie Hebdo-angrebet skete i 2015, var der billeder af en politimand, der blev skudt og dræbt. Billederne blev senere brugt i jihadistisk propaganda. At billeder bliver brugt i propagandasammenhænge, har der været flere eksempler på,« siger han.
Hvad er de vigtigste oplysninger, som vi mangler på nuværende tidspunkt?
»Det er meget vigtigt at forstå, hvilket netværk der muligvis er i spil her. I sidste ende finder man næsten altid et netværk af forbindelser omkring gerningsmændene. Det kan fortælle os noget om, hvordan vi afværger lignende angreb i fremtiden.«
Tror du, der er et netværk af personer på spil her?
»Jeg tror i hvert fald, at det er meget sjældent, at en terrorist ikke har et netværk bag sig. På nettet eller på anden vis.«
