Der skal være præsidentvalg i Syrien 26. maj, oplyser formanden for landets parlament.
Det sker efter en ti år lang borgerkrig, og den kommende vinder er med overvældende sandsynlighed den nuværende præsident, Bashar al-Assad.
Syrere i udlandet vil »være i stand til at stemme på ambassader,« lyder det fra parlamentsformanden, Hamouda Sabbagh.
Potentielle kandidater kan fra mandag udfylde ansøgninger om at komme med på stemmesedlen.
Den 55-årige Assad, som kom til magten efter sin far, Hafez al-Assad, i 2000, har endnu ikke meldt sig som deltager ved præsidentvalget.
Han vandt det seneste valg i 2014 midt under den ødelæggende borgerkrig med 88 procent af stemmerne.
Ifølge den syriske forfatning kan en person kun være præsident i to perioder af syv år. Der er dog lavet en undtagelse for valget i 2014. Det tæller ikke med.
Internationale menneskerettighedsorganisationer omtaler Syrien som et diktatorisk regime.
Syriens blodige krise startede i marts 2011, da der udbrød demonstrationer med krav om demokrati. Det var samtidig med, at det såkaldte arabiske forår fejede hen over den arabiske verden med krav om frihed og demokrati.
I Syrien svarede Assads styre igen med hård hånd, og det udviklede sig på kort tid til en borgerkrig.
I de senere år har Assad-styret været afhængige af den militære hjælp fra Rusland og dets flyvåben. Det har resulteret i flere sejre på de syriske slagmarker.
Men flere områder er fortsat uden for regeringens kontrol. Det gælder den nordøstlige provins Idlib med 2,9 millioner indbyggere, hvor forskellige oprørsgrupper holder stand, heriblandt radikale islamistiske militser. Her vil der ikke kunne stemmes 26. maj.
Det kan der heller ikke for de syriske statsborgere, der bor i de nordlige grænseområder, der kontrolleres af kurderne.
/ritzau/AFP
